NFSGrundtvig_1923

26

Svende; og det var da navnlig de gamle Folkebøger om Kejser Karl og hans Jævninger, om Holger Danske o. fl. Dette kedede ham dog efter nogen Tids Forløb, og saa gik Tiden for ham med Kortspil, Tobakspiben og Driveri. I Slutningen af September 1800 forlod han Aarhus med Smakken, der førte ham til Kallundborg, hvorfra han rejste til Udby paa et kort Besøg, inden han i Oktober, ledsaget af sin Faders og Moders Velsignelse og Forbønner, men selv kold og dorsk, drog til København for at underkaste sig Studentereksamen. Den tog han den 27. Oktober med Ud­ mærkelse i Latin og første Karakter i alle de andre Fag undtagen Hebraisk. I samme Maaned blev ogsaa Øhlenschlæ­ ger Student. T Grundtvigs Studentertid fik han ikke mange Penge hjemme J- fra; det kneb altid for hans Forældre. Men han fik »tør Kost« tilsendt fra sin Moder, og Middagsmaden fik han hos hendes Broder, Overlæge F. L. B a n g , Direktøren for Frederiks Hospital. Denne noget pietistiske Mand havde for Skik at krydre Maaltidet med lange, bitre Straffetaler til de unge; og disse var det lige saa svært for Grundtvig at døje som for Bangs Stifsønner, Brødrene O. H. og J. P. Mynster. — Hos andre Familier kom Grundtvig sjælden, hverken hans Klædedragt eller hans klodsede Væsen egnede sig for Selskabslivet. I Kirke gik han heller ikke. I de tre Studenteraar var han kun een Gang i Kirke, og det var, da han paa Familie­ skabets Vegne i April 1802 gav Møde ved Bispinde Balles Begravelse. Paa Universitetet kom han heller ikke meget; og der var heller ikke meget at komme efter. De filosofiske Pro­ fessorer, Riisbrigh og Gamborg, mægtede ikke at tænde Flammer i de unges Sind, og Teologerne Hornemann, Molden- hawer og Munter lige saa lidt. Det var Kedsommelighed og Rationalisme i større eller mindre Grad paa hele Linjen. — R i i s b r i g h var saa fortvivlet grundig, at han begyndte sin Vejledning i Logik med en Definition af, hvad en Definition III. UNGDOMSAAR I KØBENHAVN.