NFSGrundtvig_1923

37 Hvad ellers Afhandlingen angaar, da er navnlig dens første Del om »Religion« skreven i et saa filosofisk Sprog, at den paa mange Steder falder os dunkel — Gangen i den er omtrent føgende: Vi trænger til Religion. Vi lever her i en Dal, begrænset af et uoverskueligt Hav, paa hvis anden Side vi aner, der maa være et Land med herlige Vækster og renere Luft end her. Vi stirrer derefter og stræber i vort Aandedrag at indaande Luften derfra; men derved bliver mange staaende, enten fordi de ikke kan se ud over denne Jord eller er berusede af dens Druer. Men de, der ikke kan nøjes med den dunkle Anelse, søger at skaffe sig Vished ved Hjælp af de to Sendebud: P o e s i e n og F i l o s o f i e n ; den første svinger sig i Sky ud over Havet for at bringe Bud fra Landet hinsides, den anden søger at udfinde, hvor­ fra hin Anelse udspringer. Men lige saa lidt som den første skaffer fuld Vished, skaffer den anden fuld Klarhed. I bedste Tilfælde hjælper de til i os at skabe Trang til Belæring fra den anden Side af Havet o: til Aabenbaring, til Religion, som er »det endeliges Samfund med det evige«. De hedenske Religioner er Udtryk for en Stræben mod et saadant Samfund; men ved Jesu kom det i Stand; hans Religion er »det endeliges Forsoning med det evige«. Siden har Katolicismen villet gøre Religionen til Poesi, og Rationalismen vil nu gøre den til Filosofi. Katolicismen har derfor udviklet sig en straalende, pragtfuld Liturgi, mens man nu vil gøre den fattig, gøre det hele til en Skolesag. Han gør saa videre med Hensyn til Liturgien gældende, at som Kristendommens to Hovedpunkter er D a a b og N a d ­ v e r , saa maa ogsaa Liturgiens være det. Ved Daaben an­ tages et Menneske til Kristi Discipel, i Nadveren berører Mennesket det højeste og helligste, mod hvilket han stræber. Daab og Nadver »bør lige saa lidt forandres som Religionen selv«. Med Hensyn til P r æ d i k e n e n gælder det at vogte sig baade for den d o g m a t i s e r e n d e Ensidighed, der fore­ drager Systemet uden Frugtbarhed for Livet og uden ret Sigte paa det evige, og den m o r a l i s e r e n d e , der er paa Vej til at gøre Kristendommen til en Iagttagelse af en Række moralske Forskrifter i Stil med »Knigges Omgang med Menne­ sker«. Prædikenen skal være en af personlig Erfaring opglødet Forkyndelse af Menneskets dybe Trang til Himlens Vejled­ ning og Trøst, Guds evige Raadslutning til vort Held og vor Frelse, Jesu Komme i Tidens Fylde, varm Kærlighed til