NFSGrundtvig_1923

47

Jeg tror gerne, det er Brøst paa Klogskab og paa klar Forstand;

men jeg har dog den lille Trøst, at det gik mig, som det gik andre: Vi kan ej alle være Sandre.« Derefter fulgte det bidende Epigram »T i l K n u d L a v a r d « : »Visselig ikke for Skæmt du hellige nævnes en Martyr; thi uden Grund og Skyld tre Gange dræbte man dig: Deler man rettelig Død i timelig, aandlig og e v i g , nys du i filede Vers døde den evige Død.« løvrigt gav denne Strid Grundtvig Anledning til at skrive sit prægtige Digt » K n u d L a v a r d«. (»I Haraldsted sad Her­ tug Knud«). En daarlig Digter, N. Fürst, og en daarlig Kritiker, F. C. Gundelach, var komne i Haarene paa hinanden, fordi Gunde- lach havde recenseret Fürst’s Digte. Grundtvig lignede saa den ene ved en Papegøje og den anden ved en Skade. Saa faldt de begge over ham; den ene kaldte ham etFugle­ skræmsel og den anden en litterær Stridshane. Grundtvigs galdesyge Natur forledede ham til at overspy Godtfolk med Insolencer, Grovheder og Pøbelagtigheder, sagde Fürst, Grundtvig svarede, men der er ingen Grund til at anføre videre af hans Svar. Lige saa lidt har en Strid med Dr. G. L. Baden nogen Betydning for Nutidslæsere. Grundtvig var i disse kritisk-satiriske Arbejder ikke i bedste Forstand sig selv. Han var hverken let eller behæn­ dig nok til at slaa ind paa Baggesens Veje. Imidlertid høstede Grundtvig al ønskelig Anerkendelse saavel for sine videnskabelige som sine digteriske Arbejder; og det var hans Ønske altid at blive i København. Men saa kom der Brev hjemme fra, at hans Fader var meget svag, men kunde af økonomiske Grunde ikke godt tage sin Afsked, hvorfor han ikke ret vidste, hvad han skulde gøre. Sønnen svarede, at hvis hans Fader ikke kunde have sit Udkomme, naar han tog sin Afsked, eller hvis han ikke kunde skilles fra det Hus og den Menighed, hvor han havde levet og arbejdet saa læn g e , burde han tage sig en Medhjælper. Troede den gamle ikke, han kunde være tjent med en frem­ med, vilde hans Søn ikke unddrage sig fra den hellige Pligt at staa en ærværdig Fader bi i Alderdommen-