NFSGrundtvig_1923

48 Faderen gik med Glæde ind paa dette Tilbud og bad ham om at komme straks; men da Grundtvig stod lige foran Afgørelsen, blev det ham meget svært at opgive de Sysler, han nu var kommen ind i, for at blive Landsbypræst. Han lagde imidlertid Afgørelsen i sin Faders Haand, og for alle Tilfældes Skyld bestemte han sig til at holde Dimisprædiken. Til den fik han af sin Censor, Professor P. E. Müller, opgivet som Tekst Math. 5, 16— 17: »Lader saa eders Lys skinne for Menneskene, at de ser eders gode Gerninger og ærer eders Fader, som er i Himlene! Mener ikke, at jeg er kommen for at opløse Moses og Profeterne! Jeg er ikke kommen for at opløse, men for at fuldkomme dem-« Den Prædiken, han udarbejdede herover, sendte han Professor Müller med en Bemærkning om, at den ikke var, som han vilde holde den i en blandet Forsamling, men som han kunde holde den i Regenskirken i Overværelse af nogle faa kyndige. Det var ham umuligt og syntes ham upassende der at tale, som om han stod for en Menighed, der samledes til fælles Andagt og Opbyggelse. Han holdt saa, henvendt til Censor og de faa teologiske Tilhørere, en Prædiken, hvori han stillede det Spørgsmaal: » H v i e r H e r r e n s O r d f o r s v u n d e t a f h a n s H u s ? « en klagende og anklagende Tale over Tilstanden i Statskirken, som »Maskeradeballet« var en Klage over og Anklage mod den folkelige Tilstand. Men Prædikenen vakte anderledes Opsigt end »Maskeradeballet«. Prædikenen var saa godt ud­ arbejdet og blev saa vel holdt, at han fik Karakteren »Laudabilis et qvidem egregie« (Udmærkelse) for den, og for saa vidt var alt godt; men da han saa udgav den i Trykken, fordi »unge Forfattere hellere gemmer smaat i Litte­ raturen end i Pulten«, brød der en Storm løs imod ham. Prædikenens Indhold kan bedst antydes ved følgende korte Afsnit: » . . . . Herrens Evangelium gik fra Slægt til Slægt, Tiderne førte det med sig, og selv vi, som bygger saa højt i Nord, vi, der fødtes over 1700 Aar, efter at de Læber blegned, der første Gang fjernt i Østen forkyndte det glade Budskab, selv vi har anammet det af vore Fædre og skulde gennem Børn og Børnebørn nedsende det til de sildigste