NFSGrundtvig_1923

57 Dette er skrevet, da Mynster er en gammel Biskop, og gør ikke hans Hjerte Ære. Og det gør ikke hans Forstand Ære, at han paa samme Sted gør et Forsøg paa at skildre Grundtvig som en uoriginal Aand, der blot kunde efterabe andre: Øhlenschlæger havde faaet sin nordiske Harpe; saa skulde Grundtvig ogsaa have en. Mynster havde skrevet om Religion og Liturgi; saa skulde Grundtvig ogsaa gøre det. Mynster udgav sine Prædikener; saa skulde Grundtvig ogsaa udgive sine. Grundtvig opgav ikke Haabet om en Forstaaelse med Mynster, fordi Besøget i Spjellerup mislykkedes. Den 1. December 1812, efter at Mynster var bleven Præst i Køben­ havn, skrev han et langt Brev til ham af omtrent følgende Indhold: Mynsters Afhandling med Biskop Bojsen havde vakt hans Opmærksomhed, og Mynsters Prædikener havde rørt ham dybt. Derfor bød hans Hjerte ham at søge Mynsters Bekendtskab; men han fandt ham forunderlig kold, mere grundende end troende- Og han havde forgæves grundet over, om det var saa, eller det kun var Mynsters Overflade eller maaske Utilbøjelighed over for ham (Grundtvig) og Util­ fredshed med hans Færd. — Nu har Venner i København berettet ham om Prædikener af Mynster — til Eksempel Langfredag og særlig Kristi Himmelfartsdag — holdte i en op­ løftende Stemning og ægte kristelige. Over dem har Grundt­ vig i Aanden glædet sig og tænkt: »Dig maa han i Guds Navn støde fra sig, naar han lærer Guds Ord rent og purt med hjertelig Tro og Varme.« Men han har ogsaa hørt om Præ­ dikener af Mynster, der nærmest var skolerette, moralske Af­ handlinger, som hverken glædede eller opløftede troende Kristne. Grundtvig maatte da tænke: »Hvordan kan en troende Kristen adskille Moral og Dogmatik?« Skulde det virkelig være, som en af hans Venner havde udtalt, at Myn­ ster kun havde poetisk Ærbødighed for de kristelige Tros­ sandheder? Ord, som han havde læst og hørt af Mynster, havde gjort ham betænkelig. En Prædiken fandt han ikke en Gang kristelig. Mynster vilde tale om Troens Nødvendig­ hed og talte kun om en Tro, som har været til og kan være til uden den skrevne Aabenbaring. Imidlertid har han, naar han saaledes alvorlig tænkte paa Mynster, maattet huske paa nogle Ord i Fortalen til Mynsters Prædikener, som han har forstaaet saaledes, at Mynster vilde prædike anderledes