NFSGrundtvig_1923

60 offentlig skriver mod hinanden, hvorved Fjenden glædes, og Menigheden forarges. Mynster svarede ikke paa Brevet; men han tog Henstil­ lingen til Følge og rettede i 13 Aar intet offentligt Angreb paa Grundtvig. Derimod nægtede han sig ikke noget i pri­ vate Udtalelser. For ikke at blive uretfærdig mod Mynster for den kolde og afvisende Holdning, han indtog overfor Grundtvig, maa man ikke alene huske paa den store Forskel i deres Person­ lighed, men ogsaa paa Grundtvigs Skribentvirksomhed i disse Aar. Kampbulderet stod om ham, og skarpe Grænser drog han, mens Mynster alt for gerne gik uden om Kampen og ingen Ven var af de skarpe Grænser- Grundtvig havde 1812 udgivet en Prædiken: »H v o r f o r k a l d e s v i L u t h e r a n e r e ? « Som Indledning til den fin­ des det lange Digt: »I Wittenberg, i Saksenland«, hvoraf seks Vers er bievne en kendt Mindesang om Luther. Saavel Digtet som Talen gaar ud paa at vise, at de nymodens Præster ingen Ret har til at kalde sig Lutheranere, knap nok Kristne. Og hans bidende Svar paa Spørgsmaalet i Prædikenens Titel er da det: »Vi kaldes Lutheranere, fordi vore Fædre var det.« Denne Prædiken vakte Opsigt ikke alene her hjemme, men ogsaa i Tyskland. De jydske »op­ vakte« skrev Breve til Grundtvig, hvori de klagede over For­ følgelserne, de var udsatte for, og hvori de bad Grundtvig om at besøge dem. Og den bekendte Jung Stilling skrev om d e n : »»Det er igen en Kærneprædiken og tillige en alvorlig Dadel mod den Tænkemaade, der nu hersker alle Vegne. Man har rynket paa Næsen, fordi et ungt Menneske træder saa dristig frem; men naar de gamle tier, og de unge har Mod, saa maa disse skrige. Herren sagde til Jeremja: »Sig ikke: jeg er for ung!« — Og den, hvis Læber han har be­ rørt som Grundtvigs, han maa nok have Lov til at tale-« Et Par Aar tidligere havde Jung Stilling i Anledning af Grundtvigs Dimisprædiken skrevet: »Denne fortræffelige unge Mand gad jeg kende og trykke til mit Hjerte . . . . Herren velsigne denne fortræffelige unge Mand og bevare ham paa Sandhedens V e j! Saadanne Mænd trænger vi til.« Men vakte Prædikenen paa sine Steder Anerkendelse, saa vakte den paa andre Forargelse, dog ikke i det Omfang