NFSGrundtvig_1923

61 som » V e r d e n s K r ø n i k e « (af 1812). Denne Bog havde han begyndt at skrive paa, mens han var Historielærer i det Schouboe’ske Institut, og dens første Tredjedel (indtil Reformationen) er en i mange Maader god og træffende Over­ sigt over Historiens Hovedbegivenhed i Oldtid og Midalder; men fra Reformationen bliver Fremstillingen bredere, og Dommene falder skarpt; særlig vidtløftig er Fremstillingen af Samtiden, og særlig skarp Dommen over dens Mænd. Den er saaledes langt fra at være noget harmonisk, helstøbt Arbejde; den er langt fra at være præget af kritisk Gransk­ ning og historisk Kunst, men den vidner om brændende, kristelig Nidkærhed. H. C. Ørsted skrev om den, at det var den eneste Ver­ denshistorie, han kendte, der forbigik Perikles og medtog Pastor Rørbye. — At den vakte saa megen Opsigt og saa stor Forargelse, skyldes vel især de mange »Skudsmaal paa graat Papir«,, som Bogen med Navns Nævnelse giver saa mange af Samtidens Mænd: Om T- C. B r u n hedder det, at han har besudlet mange Blade med ugudelig og liderlig Skæmt og skammelig misbrugt Vittighed og velklingende Vers til at forgifte Troens og Dydens Kilde i sit hellige Ud­ spring. Om J. B a g g e s e n, at han var et opvakt Hoved med spillende Vittighed, let Nemme, løs Følelse og et sjæl­ dent Herredømme over Tungemaalet. »Bløde maa Hjertet ved at beskue den Skjald; til en herlig Fugl blev han skabt, og vilde han have svunget sig kæk mod sit Fædreneland, da skulde det have tonet saa lifligt i Danmarks Skove til Veder­ kvægelser for Aander og Hjerter, mens Seklerne skrider; men han vilde hellere med farvede Vinger flagre i Kreds om Jordens Blomster.« Om Ch r . B a s t h o l m gøres til en Be­ gyndelse den betegnende Bemærkning, at han begyndte med en Lovtale om Messias og endte med en Anbefaling af den stoiske Filosofi. Han førte Krig mod den gamle Enfoldighed i Tro og Tale saavel som mod de gamle Kirkeskikke, vilde, at Præsterne skulde sørge mere for deres Menigheders Le­ gemer end for deres Sjæle. Saadanne Domme maatte, hvor træffende og rimelige end Eftertiden kan finde dem, forarge og forbitre mange i Samtiden; gamle Venner bedrøvedes og faldt fra ham, og Modstandere forbitredes end yderligere. Hans Ven, Povel Dons, bad ham være beredt paa mindst en halv Snes Injurie­ processer. De blev dog ikke til noget, da Statsbankerotten