NFSGrundtvig_1923

63 12— 13 Aar efter fandt de gamle Venner dog igen hin­ anden i deres fælles Kærlighed til dansk Historie, Sprog og Litteratur, og Grundtvig kom til at konfirmere Molbechs Søn, den senere bekendte Forfatter Chr. K. F. Molbech. Fra Udby var det ogsaa, at Grundtvig i Juni 1812 skrev det B r e v t i l Ø h l e n s c h l æ g e r , der blev et Forbud paa de stærke Angreb, den store Digter siden skulde blive Genstand for. Han havde 1809 i stærke Ord prist Øhlenschlæger, »der kvad om Hakon og Vaulunder«, som Nordens største Skjald; men siden den Tid var Grundtvigs Standpunkt blevet et andet, og Øhlenschlægers Digtning bleven en anden. Nu bad han Øhlenschlæger, om han kunde genføde hos sig selv den Stemning, under hvilken han digtede sine »poetiske Skrifter«, og tænke sig denne Stemning som en fast, rolig Overbevis­ ning, hvorfra alt var udskilt, der ikke havde sin Rod i Kri­ stendommen. Saa vilde han føle, hvorledes Grundtvig maatte betragte den nye Digterbane, han var slaaet ind paa efter at have fuldendt Mindesmærket for Hakon Jarl- Grundtvig var ikke blind for hans senere Digtnings formelle Fortrin, men inderlig bedrøvet over, at den religiøse Alvor i den var for­ trængt af en vis Leg med det aandelige; mest bedrøvet over, at en saadan Omskiftning maa have sin Grund i Digterens inderste Væsen, maa følge af, at han forsager den alvorlige Eftertanke over sit eget aandelige Forhold til Gud, lægger mere Vægt paa at glimre end at opløfte sine Brødre til Guds Tilbedelse i Aand og Sandhed. Øhlenschlæger maa ikke tro, han er nogen Sværmer eller Fanatiker. Han er vis i sin Sag og beder til Gud, at Digteren var det samme, saa skulde en renere og stadigere Glæde fylde hans Hjerte, en højere Aand besjæle hans Sang, og han ved sine sjældne Evner blive et skinnende Lys for sine Brødre. Øhlenschlæger, der beundrede Grundtvigs Ild, Begejst­ ring og Veltalenhed og var overbevist om hans gode Vilje, men ikke kunde se, at der var nogen Mulighed for en nær­ mere Forstaaelse mellem dem, gav Grundtvig et Slags Svar paa Brevet, men indlod sig ikke nærmere med ham. Under sit Ophold i Udby var Grundtvig stadig Gæst ved de halvaarlige Landemoder, der holdtes i Roskilde, og hvor der efter Biskop Miinters Ønske i Regelen blev oplæst et Par videnskabelige Afhandlinger, forfattede af Præster. Her læste Grundtvig 1811 en Afhandling om Gejstlighedens Videnskabelighed og 1812 Udkast til sit store Digt » R o s