NFSGrundtvig_1923

72 Tanker om, hvad den danske Digter, han her sammenstiller med Novalis: I n g e m a n n , vilde faa at betyde for sit Folk. Grundtvig havde ikke alene med Begejstring læst Inge- manns »De sorte Riddere«; men de havde gjort personligt Bekendtskab og sluttet et nøje Venskab med hinanden. Grundt­ vigs Broder var bleven Ingemanns Faders Eftermand som Præst i Torkildstrup. Grundtvigs Fæstemø var Ingemanns Barndomsveninde, begge havde de boet paa Valkendorfs Kollegium, saa der var mange Berøringspunkter; men det afgørende var dog det, at Grundtvig i Ingemanns Digtning fandt noget af det, han da altid søgte: et kristeligt Vidnes­ byrd. Ingemann kunde jo ikke, blev der sagt ved hans Grav, fortælle et Eventyr, uden at der tonede noget deri til den korsfæstedes Ære. Venskabet imellem dem blev af største Betydning for dem begge. Grundtvig, den ældre, stærkere og afgjort op­ rindelige Personlighed, paavirkedes vel ikke i sine Syns- maader af Ingemann og fik ingen ligefrem Støtte af ham i sin altid standende Strid; men jo mere han dømte ham at være hjerteløs, desto større Trøst var det ham, at den milde, elskelige Ingemann »aldrig ophørte at være hans Ven«; og jo ensommere han stod i sine Kampdage, desto større Be­ tydning havde det for ham, at han i sin Brevveksling og sine Samtaler med Ingemann kunde veksle Tanker og skifte Ord med en Mand, der var ham jævnbyrdig i Dannelse, og med hvem han havde saa meget tilfælles. For Ingemann havde dette Venskab endnu mere at betyde end for Grundt­ vig. Han raadførte sig med Grundtvig, længtes altid efter at høre hans Mening om sine Arbejder, følte sig støttet og op­ livet ved Grundtvigs Venskab og ved hans levende Deltagelse for hans Digtning, og han fulgte den Opfordring, Grundtvig rettede til ham, om at tage Emner fra Riddertiden frem til poetisk Behandling. Der er den Forskel paa Venskabets Ytringer, at medens Ingemann næsten altid kun gav det Udtryk i deres lange Brevveksling og i Digte, som ikke blev trykte, saa udtalte Grundtvig sig offentlig i de varmeste Ord om Ingemann og hans Digtning, og han brød mere end een Gang en Lanse for Ingemann, naar denne blev angreben. Der var som be­ kendt, ved Siden af alt det smukke og levende i Ingemanns første Digtning baade noget, der var sjusket med Hensyn til Formen, og noget, der var sygeligt, taaget, uklart, ja usundt,