NFSGrundtvig_1923

74 voksne Folk til Byrde eller være impertinente imod dem. Men betænk, min Søn, om du altid iagttager dette. Hovmester­ legen er din kæreste Leg, og deri var intet ondt, naar du legede den med andre Drenge paa din Alder, men du er saa ilde opdragen, at du giver dig i Kast med voksne Mennesker, som er myndige og har bedre Forstand end du, kalder dem for Drenge og leger Skolemester for dem . . . Sligt passer sig ikke for dig. der endnu aldrig har gjort andet end Stiløvelser fulde af de groveste ortografiske, etymologiske og syntaktiske Bommerter, for hvilke du har faaet de læsterligste P ryg l...« Hovedstykket er imidlertid »M o r a l s k L æ s e ø v e l s e i V e r s , b e s t a a e n d e f o r s t ø r s t e D e l e n a f d e n g a m l e A B C - B o g s R i m, o m a r b e j d e d e o g f o r ­ b e d r e d e « . Heraf kan fremhæves: A. a. En A b e k a t blandt Præsterne mindst findes lig Apostlene. F. f Naar F a n d e n gaar i Præsteklæder, han allersnarest Folk opæder. G. g. G * * er en af de Præste, som Satiren ser til Bedste. H. h. En H i m m e 1s t u d, en Kirketyr er et ubændigt, voldsomt Dyr. K. k. En K a p e l l a n kan gammel blive og holde sig ved Haab i Live. L. 1. Stort Mod og Styrke har en L u t h e r, men Smaadyr ej og Substitutter. M. m. En arrig M a r e k a t i Rænker er større, end du mulig tænker. O. o. O r a k l e r findes og hos os; man kalder deres Præst en Klods. P. p. Din P o e s i har smukke Fjere, dens Ben af Saar dog fulde ere. Q. q. Det meget Q v æ g, du har paa Stalde, vi Qvæglinge*) og Smaaqvæg kalde. T. t En T o s s e skriver paa hver Side, en halv Snes Skældsord, maa I vide. *) Grundtvigs Digtsamling »K v æ d 1i n g e r« fra 1815.