NFSGrundtvig_1923

81 Øhlenschlægers Svar herpaa mere fornemt end poetisk, men han erkendte dog Baggesen for en aandelig Magt, hvis Ros ej var ham ligegyldig. Nu var imidlertid Kampen kommen, og den førtes ufor­ svarligt fra Tylftens Side, naar den frakendte Baggesen Dig­ ternavnet og udnævnte alle Øhlenschlægers Arbejder til Me­ sterværker. Det er uværdigt for Øhlenschlægers herlige Aand, at han ikke offentlig erklærer sin højeste Mishag med dette litterære Gadeopløb. Er Baggesens Paastand, at der i Grunden er to Digtere Øhlenschlæger, rigtig, saa b ø r den gøres; og saa skulde saa- vel Øhlenschlæger selv som Læseverdenen være Baggesen taknemmelig for den. Mange mente nu, at dermed var Sagen afgjort, at dette var Historiens Dom. Saaledes skrev den bekendte Rektor S. N. J. Bloch den 21. November til sin »kære, højtagtede Ven« Grundtvig: » . . . . Desuden kan det jo være Dem ligegyldigt at faa Underskrifter under Deres Mening paa Prent, da De sagtens kan være overbevist om at have dem i alle ubestukne og æstetisk-retsindige Læseres Hjerter. Den Trumf staar, det er en Force, som selv Tylften og alt, hvad der tænker tylft- mæssigt, nok skal lade være at stikke. Jeg har derfor det stadige Haab, at den — vel læst — skal gøre Ende paa hele Striden, om ikke — hvilket den synes mig at maatte kunne, hvis Blodet blot havde afkogt hos dem — endog bringe de tolv, blandt hvilke der er Hoveder, som er for gode til at burde have gjort dette Skridt, til Syndens Erken­ delse. Sker dette ikke, frygter jeg, de er inkurable.« Striden fortsattes i »Skilderiet« og »Litteraturtidende« med drøje Knubs fra begge Sider; men i Almindelighed kan det siges, at det i den, der har Interesse for Nutidslæsere, er, foruden Grundtvigs overlegne og retfærdige Bedømmelse af de stridende Parter, kun P o u l M ø l l e r s Parodi om Jens’s Lidenhed og hans » H i m m e l b r e v i G r u n d t v i g s n y e h i s t o r i s k e S m a g « , hvori han med stor Kunstfærdighed og meget morsomt parodierer Svulst og Underligheder i Grundtvigs Stil. Grundtvig vedblev altid at regne Øhlenschlæger for Nordens største Digter; og det var da i sin Orden, at da Danmark 1849 paa Øhlenschlægers 70-Aarsdag vilde føje sin Lavrbærkrans til den, Sverige havde skænket ham 20 Aar i Rosendal: N. F. S. Grundtvig. 6