NFSGrundtvig_1923

85 Grundtvig som uvidende i Sproget. Derom veksledes 27.— 28. August 1815 et Par ejendommelige Breve mellem dem, og det endte i smuk Forstaaelse, saa Thorkelin endog tilbød Grundtvig at hjælpe ham med den Oversættelse af Digtet til Dansk, som Grundtvig efter Tilskyndelse af den ædle Mæcen Johan Biilow den Gang havde for. I et Brev til Grundtvig fra Rask (17. August 1815) udtaler denne, at efter hans Mening har Grundtvig taget fejl i et bestemt Tilfælde i sin Anmeldelse. »I adskillige andre Tilfælde har Thorkelin omtrent antaget Deres Mening.« Johan Biilow tilsagde den 26. August 1815 Grundtvig 600 Rigsdaler til Udgivelsen af denne Oversættelse, og den 9. September forøgede han Sum­ men til 800 Rigsdaler. Han var meget glad ved de Prøver af Oversættelsen, han Tid efter anden fik at se, men ligefrem utaalmodig efter at se Bogen udgivet. Og da den saa ende­ lig kom 1820 med en Tilegnelse til Biilow, takkede denne Grundtvig med varme Ord: »Nu ligger da Bjowulfs Drape for mig, og glad, inderlig glad, er jeg derover. De har forøget Deres literære Fortjene­ ster og vor danske Literatur med en herlig Tilvækst. Nu kom­ mer det mig til ærbødigst og erkendtligst at takke Dem, fordi De har hædret mit Navn ved paa en saa udmærket Maade at sætte det foran Deres skønne Værk. Vel har Ønsket stundom været levende hos mig, at Omstændighederne havde tilladt, at Bjowulfs Drape før var skænket vort Fædrene­ land, men aldrig har Tanken opstaaet hos mig at klage over Udsættelsen, da jeg vel vidste, at det, De havde lovet, vilde De og holde, naar Tid var, og at Værket ikke vilde tabe ved Udsættelsen. Nu da Enden er god, saa er alt godt.« S n o r r e s n o r s k e K o n g e s a g a e r , Norges Bidrag til Fælleslitteraturen, frembød ganske vist, naar da enkelte af Kvadene undtages, ikke den sproglige Vanskelighed som Bjo­ wulfs Drape; her var en respektabel Forgænger, Præsten Peder Claussøn, der i det 17de Hundredaar havde oversat den, og her var ordentlige Tekstudgaver. Men her maatte stilles en dobbelt Fordring til Oversætteren, dels, at han skulde lægge noget af hine Tiders Præg over Gengivelsen, og dels, at han skulde yde en livlig, for Menigmand til­ talende Læsning. Grundtvig valgte fortrinsvis at tage det sidste Hensyn; og der er ganske vist kun lidt af de gamle Tiders Præg over hans Oversættelse. Den er imidlertid højst fornøjelig at læse.