NFSGrundtvig_1923

86

Det samme gælder om S a k s e s Bog, hvor Vanskelig­ hederne for Oversætteren var langt større, navlig med Hen­ syn til de gamle Kvad og den store Mængde gamle Ordsprog, Sakse har benyttet og oversat paa Latin, og som nu skulde gengives paa Dansk med Digte og Fyndsprog. Sakses Over­ sætter i det 16de Hundredaar, Anders Vedel, var gaaet uden om denne Vanskelighed, dels ved at udelade, dels ved at omskrive alt dette; men det tillod Grundtvigs historisk-poe- tiske Samvittighed ikke ham, og han gjorde det da, som han kunde: gengav Sakses Vers med Digte, som maa siges at være Grundtvigs egne, og Sakses fyndige Talemaader med Ordsprog og Fyndord fra nuværende Dansk. Her var det, Erindringen om hans gamle Barnepiges fyndige Tale var ham til god Hjælp. Han arbejdede i disse Aar, som om det gjaldt Livet. I Maaneder var han tit ikke i Seng, blundede blot et Par Timer i sin Lænestol for saa at tage fat igen. Flere Gange havde han i disse Aar søgt Præstekald og et Par Gange haft Udsigt til at faa et. I Begyndelsen af Aaret 1818 skrev hans Svoger P. E. G 1a h n, da Præst i Ulsø og Braaby ved Næstved, at Grev Danneskjold-Samsøe havde gjort ham opmærksom paa, at Baron og Baronesse Reedtz-Thott paa Gaunø var villige til at kalde Grundtvig til Præst i Vejlø, hvis de kunde faa Præsten der forflyttet til Sverborg, som var ledigt. — Glahn havde samtidig skrevet til Baronesse Reedtz-Thott om Sagen, og Baronen søgte sig i den Anledning løst fra et tidligere Løfte med Hensyn til Sverborg Kald. Da dette var sket, skrev Baronessen til Pastor Glahn, om han ikke vilde træde i Underhandling med den Vejlø Præst, da det snarest kunde gaa paa den Maade. »Han har drillet sin Patron og Patro­ nesse paa en lumpen Maade,« skrev Glahn til Grundtvig. Der blev da heller ikke noget af det. Præsten blev siddende i Vejlø til 1846. Der var saa Tale om Vartov i København, der ogsaa var ledigt, og i den Anledning skrev Fru Marie Glahn, Grundtvigs Svigerinde, den 14. September til ham, at hun hos Grevinden paa Gisselfeld har set et Brev fra sin Søster, Grundtvigs Hustru, der udtaler Haab om, at de skal komme til Aalborg. Saa langt vilde hverken Grevinden eller Fru Marie have dem bort, og Grevinden bad da gennem hende Grundtvig om endelig at gaa til Kongen og bede ham om at maatte faa Vartov Kald.