NFSGrundtvig_1923

89 Epistler fra Rahbek. Af en saadan, trykt i Rahbeks »Til­ skueren«, fremgaar det, at de har talt sammen om vore gamle Salmer, og at Rahbek og Grundtvig begge to — hvor utroligt det end lyder — lige til 1816 har været uvidende om, hvem der har forfattet Salmen: »Den yndigste Rose er funden«. Endelig den 2. Februar 1821 slog Grundtvigs Time. Over­ sættelsen af Krønikerne var færdige, og Kongen udnævnte ham da uden Ansøgning til Præst i Præstø. Embedet havde han gjort ledigt samme Dag ved at kalde Formanden til Kø­ benhavn.

VII. GRUNDTVIG I PRÆSTØ OG KØBENHAVN 1821— 1826.

D et var ikke alene uden Ansøgning fra Grundtvig, men ogsaa imod hans Ønske, at Kongen kaldede ham til Præst i Præstø. Men han erkendte snart, at det var til hans Bedste. »Mellem venlige Mennesker i den venligste Egn, mit Øje har set, levede jeg igen op baade aandeligt og hjerteligt,« har han siden sagt. Der var imidlertid en, der var rigtig glad ved hans Kaldelse til Præstø, og det var hans Moder, der havde sit Enkesæde i Præstø. Det tidligere anførte glade Brev fra hende var Grundt­ vigs Velkomsthilsen fra Præstø; og bedre kunde den da ikke være. Han begyndte sin Præstegerning dernede Palmesøndag 1821 med en Prædiken over de Ord: »Det er godt og vel­ signet at komme i Herrens Navn.« Paaskedag holdt han en Prædiken om, at vi saa meget mindre kan tvivle om Herrens Opstandelse, som den gentager sig i Kirkens Historie, da hans Evangelium saa tit er opstaaet fra de døde, opstod ret klarlig i Luthers Dage, opstaar atter overalt, hvor Troen, der — som det syntes — begroves med Fædrene, atter for­ kyndes med Liv og Kraft.