NFSGrundtvig_1923

93 Retning af Skandale. »Men,« siger Grundtvig, »baade Clausen og jeg havde Takt nok til at holde ren Mund med vore be­ kendte Tanker om hinanden, hvad vel faldt Stiftsprovsten lidt vanskeligt, men lykkedes dog temmelig godt ved den Vending, at Grundtvig, som han tørt bemærkede, havde baade mundtlig og skriftlig gjort sig noksom bekendt.« Her staar vi nu ved det Afsnit af Grundtvigs Liv, hvori han fik størst Betydning for vor Kirkes Historie baade med Hensyn til hans Tale og hans Skrift. Et Begreb om hans Prædiken i København giver hans » K r i s t e l i g e P r æ ­ d i k e n e r e l l e r S ø n d a g s b o g « , som udkom 1827; det er sikkert den rigeste og mærkeligste Samling af Prædikener, der findes i vort Sprog, og den lader os forstaa, hvorfor Mænd som G. P. Brammer (siden Biskop i Aarhus), O. Laub (siden Biskop i Viborg), F. L. Zeuthen (siden Præst i Fredericia) søgte Frelsers Kirke sammen med de ældre af dem, der siden blev Grundtvigs Disciple og Medkæmpere som Brødrene Fen­ ger, J. C. Lindb.erg o. fl. Ja, selv Mynster gik ud for at høre ham og har skrevet nogle for ham selv betegnende Ord derom i sin Dagbog: »I Dag (o: den 5. Januar 1823) har jeg hørt Grundtvig prædike. En begejstret Tale bedre udarbej­ det end hos ham sædvanlig — dog ikke med tilstrækkelig Grundighed — holdt for en talrig Forsamling i den dejlige Kirke — maatte ogsaa være opbyggelig. Men i det hele prædiker han dog Evangeliet som en Lovens Tjener, forkyn­ der det under Torden fra Sinai, bruger Troen som en Byrde mere at lægge paa Menneskene for da at sige: ve den, som ikke bliver i alt det, som skrevet staar, saa han t r o r det. Prædikenen sigter mere til at vække Had mod de vantro end Kærlighed til Troen.« Opskriften til denne Prædiken er trykt i »Dansk Kirke­ tidende« 1875, og det er sikkert ikke mange Læsere, der vil godkende Mynsters Dom om den, som var den en Torden­ tale fra Sinai. Om Virkningen af Grundtvigs Prædikener i Hovedstaden siger han selv, efter at han havde været der godt P/z Aar, at han har en urokkelig Grund til at tro, at han har udret­ tet noget dermed, og det er den, at han har prædiket Guds Ord, hvorom der staar skrevet, at det ikke skal vende tomt tilbage, men som Sneen og Regnen udrette det, hvortil det udsendes. Han vil imidlertid bekende, at det ogsaa er den eneste Grund, hvormed han maa trodse meget, der synes at vidne om det modsatte.