KøbenhavnsKommunesForsørgelsesvæsen_1914

UNDERSTØTTELSENS FASTSÆTTELSE 57 vo ld e r d enn e Bestemm else i Reglen ingen Vanskelighed. P a tien ten henv ises til Komm une lægen , d e r efter sin Undersøgelse afgør, om P a ­ tien ten k an b eh and le s i H jemm e t e ller skal indlægges i et Hospital. I fø rste T ilfæ lde o rd in e re r h an for A ld e rdom sun d e rs tø tte lsen s Regning de M ed ikam en ter, d e r behøves og som vedkomm end e selv k an lade a fh en te paa det næ rm e s te Apotek, ligesom h an om nødvend ig t k an lade den til R aad ighed væ rend e Sygeplejerske træ d e i F unk tion , saa a t den syge e r u n d e r dagligt, kynd ig t T ilsyn . K ræ v er Sygdomm en H osp ita lsbehand ling , ud fæ rd ige r Lægen en H env isn ingssedde l til det fo r Ø jem ede t bedst egnede af K omm unen s Hosp ita ler, d e r bagefter faa r K u rom ko s tn in g e rn e dæ kkede a f A lderdom sfo rsø rge lsen . Lang t vanske ligere e r det at fastsæ tte, h v o r m ege t And rageren b e ­ h øv e r til sit U nd e rho ld i H jemm e t. Da A ldersg ræ nsen e r sa t til 60 Aar, e r d e r m ange a f de ansøgende, d e r endnu e r i Besiddelse a f nogen Ar- be jds fø rh ed , hv ilken selvsagt b ø r og m aa beny ttes, saa v id t det lade r sig gøre, og U nd e rstø tte lsen skal da k un supp le re A rbe jdsfo rtjenes ten til Udb ringe isen af »det fo rnødne« . Det samm e gæ lder i T ilfæ lde af, a t A nd rage ren h a r en e ller anden fast Ind tæ g t (Pension , Legat o. 1.), d e r dog ikke e r tilstrække lig til U nde rho lde t. E fte r fast P rax is kan endv ide re en Ansøger ikke afvises, selv om h an h a r en lille opspa re t Kapital, e je r et b e skeden t Hus o. 1. Det forlanges a ltsaa ikke — som M odsæ tn ing til T rang sbedømm e lsen ved T ilstaaelse a f Fa ttigh jæ lp — a t A nd rage ren skal staa fu ldstæ nd ig b lo tte t fo r Subsistensm id le r. Til R e tte sno r ved Afgørelsen b e s tem m e r Loven, a t Ind tæ g te r saavel som B rug af de t til Bolig fo rnødn e H u s rum , som A nd rage ren m aa tte have gennem p riva t U nde rstø tte lse inden fo r en Væ rd i af tilsamm en 100 Kr. aarlig, lades ude a f B etragtn ing ved B edømm e lsen af paagæ ldendes T rang . Den kom m un a le Myndighed e r d e rho s be rettige t til, n a a r F o r ­ ho ldene ta le r de rfo r, at lade ude af Betrag tn ing ved B edømm e lsen af T rangen Ind tæ g ter, som A nd rage ren m aa tte have gennem L ivrente, Legat, P en sion e ller lignende, ligesom ogsaa Brug a f Bolig, fo r saa vidt Væ rd ien h e r a f sam t af den p riva te U nde rstø tte lse , d e r m aa tte haves, tilsamm en ikke ove rstige r 100 Kr. aarlig. Kun n a a r And rageren helt e r be røve t Ind tæ g te r og E rhve rvsevne , m aa U nde rstø tte lsen tage Sigte paa de t fulde U nderho ld . De Grundregler fo r S tø rre lsen af fast A ld erdom sunde rs tø tte lse , som M agistraten m ed K omm una lbe s ty re lsen s Billigelse følger og som for ganske nylig e r rev ide rede , skal an fø res he r: