154 Være føretygget,mangt SfteUneffeliv rebbet, ligefom Æiv og Uenigjjeb imellem ©unbpeb«-kommi«ftonen og be forffiellige Slutoriteter afværget. Æongen pavbe bel oeb fin Sortreife nebfat et ©onfeil,ber i ban« ftraværelfe ff'ulbe ftabfæfte be ftoranjtaltninger, fom ©unbjjeb«*©ommi«ftonen ønffebetagne; men bcel« oppolbt Mte ©onfeil fig if'fe i ben af røeften be trængte 33^/ fafl aat>irfe af be anbre Slutoriteter og bereé ftntere«fer, faa at ©unbpéb«-©ommi«ftonen« bebfte flaner ofte perveb mobte poift jfabelige Anbringer; beel« enbelig oovcbe ©on* feilet iffe ftebje i vigtige ©ager at afgive en bcftemt 9Jte- ning, men troebe fig forpligtet til forft at inbpente Æongen« Slfgiorelfe, og ba benne oppofbt fig meb Slnneen i Stybjilanb, ffeetc berveb ofte flere $)age«, ja enbog Uger« Øppolb. Stit bette frembragte en beflagelig og forbccrvelig Gaflen, ber iffe funbe være anbet enb upelbbringcnbe, og par i ©fterverbenen« Øom nebfat ©unbpeb«=©ommi«fionen« 33eftræbelfer mere enb fortjent. Sægger man til bisfe Anbringer for at benne ©ommi«* fion funbe tiifrebSftilic fig felv og ^ublicum, be utvivlfomme SRiégreb, ja vel enbog pigtforfommelfer, fom ben enten in pleno,eller ben« enfelte SKeblemmer, overvælbebe affaa mang* folbige og tnangepaanbc forretninger, af faa talløfe, faavel offentlige fom private 33efpmringer og ©orger, af et faa uppre Slnfvar, fom bet, ber var lagt paa ben« ©fulbre, vanffeligen ffitlbe pave fnnnet unbgaae; og betænfer man enbelig, pvor Ppppig ©ommi«ftonen maatte fætte« i ben Slobvenbigpeb, at ftøbe an, faavel mob Slutoriteter« ogkorporationer«, fomimob private« perfonlige 3i4tere«fer: faa vil man let inbfee ©run-