Samling_af_Bestemmelser_1925

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger.

997

K a p i t e I I.

18 Marta

Almindelige Bestemmelser .

Nr. 56.

§ 1. Mand og Hustru skal være hinanden til Støtte og i Fællesskab varetage Familiens Tarv. § %. Det paahviler Mand og Hustru gennem Penge­ ydelse, gennem Virksomhed i Hjemmet eller paa anden Maade at bidrage, hver efter sin Evne, til at skaffe Familien det Underhold, som efter Ægtefællernes Livsvilkaar maa anses for passende. Til Underholdet henregnes, hvad der udkræves til Husholdningen og Børnenes Opdragelse saavel som til Fyldestgørelse af hver Ægtefælles særlige Behov. § 3. Kan Udgifterne til en Ægtefælles særlige Behov og Udgifterne ved de Hverv, som ban efter Skik og Brug og Ægtefællernes Forhold har at varetage for Familiens Underhold, ikke dækkes af det Bidrag, han selv skal yde ifølge § 2, er den anden Ægtefælle pligtig at overlade ham de fornødne Pengemidler i passende Beløb ad Gangen. Dette gælder dog ikke, hvis en anden Ordning er paakrævet, fordi Ægtefællen har vist sig uskikket til at forvalte Penge, eller fordi andre særlige Grunde foreligger. § 4. Hvad der i Henhold til §§ 2 og 3 overlades en Ægtefælle til Fyldestgørelse af hans særlige Behov, betragtes, som om han selv havde indført det i Fællesboet. § 5. Forsømmer en Ægtefælle at opfylde sin Under­ holdspligt efter § 2, bliver der paa Begæring at paalægge ham at yde den anden Ægtefælle et Pengebidrag i det Om­ fang, hvori det efter Omstændighederne maa anses for rimeligt. § 6 . Lever Ægtefællerne paa Grund af Uoverensstem­ melse ikke sammen, finder Reglerne i § 2 tilsvarende An­ vendelse. Det Tilskud, som den ene Ægtefælle herefter skai yde til den anden Ægtefælles og de hos denne værende Børns Underhold, bliver paa Begæring at fastsætte til et Pengebidrag. En Ægtefælle, som væsentlig bærer Skylden for Samlivets Ophævelse, har dog ikke Krav paa Bidrag til sit eget Underhold, medmindre ganske særlige Grunde taler derfor.