HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Vartovs Kilde ved Strandvejen 99 fortæller, fuld af sin sædvanlige Iver, om den overstaaede Flytning. Han bebuder at ville aabne Blokken første Gang i Juli eller August Maaned, og saa vil han tage en Smed med, som kan anbringe to Klapper eller Dækseler over den Aabning, hvorigennem Pengene falder ned i Blokken, for at ikke denne i Regnvejr skal løbe fuld af V and1). Men derefter bliver han ganske tavs. Blokkens Aabning har maaske beredt ham en sidste smertelig Skuffelse; thi der høres efter den Tid ikke noget som helst mere om den. Naar P. M. Stolpe i sin foran nævnte Afhandling siger, at Vartovs Kilde er til endnu som en firkantet Brøndaabning i Haven paa Matr.-Nr. 141 C 1 øst for Strandvejen (Gade Nr. 22), er dette ikke rigtigt. Paa det nævnte Sted findes ganske vist en Kilde, der giver saa rigeligt og godt Drikkevand, at Stedets Beboere har kun ­ net undvære Vandindlæg fra Københavns Vandværk og selv i de tørreste Somre har Vand nok fra Kilden, der endda kan fylde en lille Park i Haven, hvorfra dens Vand endelig ledes ud i Stranden. Men dette er ikke den gamle Vartovs Kilde. «Terrænet derude var i det hele rigt paa Kilder, hvor­ om Navne som .Kildevæld og Kildendal endnu bærer Vidne, og Vartovs Kilden har kun været en blandt mange. Da Topografen L. Both i 1880 søgte efter den, var der derfor nok at vælge imellem. Han kender, foruden den af Etatsraad Stolpe paapegede, en Kilde i Lille Tuborgs Gaard og en anden paa en Parcel af Bager Scherfigs Ejen­ dom øst for Strandvejen2). Ingen af disse er dog den gamle Vartovs Kilde; thi denne var, som vi har set, alle­ rede udtørret og ganske forsvundet i det 18. Aarhundrede.

*) Vartov Kopibog 7. Juni 1799. 2) Geografisk Tidsskrift V. S. 4.

7*

Made with