HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

r

102

Badere og bartskærer

men efterhånden som benyttelsen aftog, blev det nødven­ digt at indskrænke badedagenes antal til onsdag og lørdag. Baderne hørte fra først af ligesom adskillige andre håndværkere til de »uærlige«; men 1406 gav kejser Wen­ zel, efter sigende fordi han 1393 var blevet reddet fra fangenskab af .en badepige, dem brev på, at deres hånd ­ værk var rent og ærligt, og samtidigt fik de et eget våben: på gylden grund et blåt bånd, i hvis midte en papegøje [o: isfugl]. Men ligesom senere med skarpretterne lyk ­ kedes det først langsomt, i alt fald på adskillige steder, at skaffe denne forordning gyldighed; endnu i 1652 måtte således rådet i Hamburg på opfordring af baderamtet attestere, at baderne og deres børn havde adgang til alle ærlige håndværk, lav og amter. Allerede tidligt var der i tyske byer blevet givet regler for badernæringen, hvad der aldrig skete i Danmark; således i Wien 1461, i Regensburg 1476, i Lübeck 1530, og i en del byer dannede baderne ligesom bartskærerne et lav og fik udstedt lavsskråer, hvad der heller aldrig skete i Danmark; men dette hindrede ikke, at der jævn­ ligt var skarpe sammenstød mellem disse to til dels side­ ordnede håndværkere — thi som sådanne betragtedes begge parter —, der førte til langvarige stridigheder, i Lübeck således til en proces, der varede fra 1603 til 1694, da den endelig afsluttedes ved rigskamret i Speyer efter at have kostet store summer. Om en del af disse stri­ digheder vil de danske aktstykker, som senere skal med­ deles, give oplysninger, idet baderne påberåbte sig dem; men da der som sagt i Danmark ingen regler fandtes, lod de fremmede bestemmelser sig ikke anvende på dan ­ ske forhold. I det hele foreligger der hidtil ikke nøjere oplysninger om hadernes forhold i ældre tid i Danmark, men de har vel været nogenlunde de samme som i Tyskland, hvorfra mange af dem indkom. Hvad der taler for, at baderne