HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Badere og bartskærer 103 også her først ret sent, på en tid, da badernæringen var i stærk tilbagegang, er begyndt at gøre bartskærerne større indpas, er, at der i de to ældste københavnske bartskærskråer, 1577 og 1668, ikke er tale herom; først i lavsartiklerne 1672 er der indsat en ny paragraf: »Hvad badstuemændene angår, skal de alene blive ved deres badstue og kopsætning og ej gøre bartskæreinbedet nogen indpas udi deres kunst enten med balberen, åreladen, patienter at forbinde eller kurere, ej heller bækkener eller bartskærskilt at udhænge; såfremt de herimod gør, da den nem at straffes for hver gang sådan forseelse skeer, på tre rigsdaler.« Det er da også først, efter at bartskærprivilegierne var fornyede i 1684, at stridighederne rigtigt tager fart med ansøgninger fra haderne og klager fra bartskærerne, der gennem flere år grundigt behandles af myndighederne, men uden at føre til noget resultat; og det er særligt i København, at klagerne fremkommer, kun sjældent i provinsbyerne, hvor man i flere af dem kom ud over vanskelighederne for to mænds økonomiske eksistens ved at give en enkelt bevilling både som bader og bartskær, hvilket først senere blev tilfældet i København; særlige badstuer har vel i det hele haft vanskelighed ved at klare sig i de mindre købstæder; ikke engang det af fremmede så stærkt besøgte Helsingør, hvorfra der i det 17de å r­ hundrede kendes adskillige badere, havde i 1735 nogen badstue, thi da blev der givet bevilling til der at indrette en badstue, da indbyggerne måtte rejse til København for at få bade. Fra gammel tid havde i norden badstuen, særligt dampbadet, mindre karbadet, spillet en stor rolle i det daglige liv, herom taler sagaerne og folkeviserne ofte nok, og som finsk og russisk bad findes den jo endnu. Lige fra Københavns grundlæggelse har der da også været badstue her. Sakse fortæller, at medens .Absalon en dag