HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Badere og bartskærer 105 D e 11 t r e d j e b a d s t u e skal have ligget i nær­ heden af Nikolai kirke; muligvis er det den badstue, der omtales i jordebogen c. 1380, men da ikke mere fand­ tes, og synes at have ligget foran på Købmagergade. Rosenkjær (»Det underjordiske København«) mener at have påvist rester af den inde i gården til Købmagergade hr. 6 , hvor der ved udgravning blev fundet en del tørve- smul og tørveaske, men navnlig en stor bunke stærkt ild- skørnede granitsten, hvilket kunde tyde på, at de havde været ophedede og ved påhældning af vand anvendte til at frembringe damp. Noget senere i tiden omtales to andre badstuer. 1 1530 blev en degnedømmes gård og grund, som kaldtes K a n n i k e b a d s t u e n i Klosterstrædet, udlejet til en borger; den må vel altså inden den tid være ophørt med at være badstue, men endnu i en jordskyldsfortegnelse fra 1547 kaldes den Kannikebadstuen. Lidt senere, 1463, omtales H e l l i g g e j s t h u s b a d s t u e som en egen bygning, men i 1514 må den i alt fald have været i privat eje, thi da blev en gård og en grund, som kaldtes således, af ejerne skænkede til Helliggejst hosp ital1). Foruden disse offentlige badstuer havde velstående borgere deres egne badstuer, saledes den ansete købmand og rådmand Hans Bogbinder, i hvis hjem Ivristiern II blev opdraget; kong Hans benyttede selv denne badstue og lod imens de ventende hoffolk traktere med en tønde øl eller to. Om den betydning, som badstuen da havde for hele befolkningen, vidner de talrige testamentariske gaver, som velhavende folk anså det for en god gerning at indstifte, for at fattigfolk kunde få »en badstuegang«, hvortil også

*) Rosenkjær mener ved en udgravning at have påvist rester af denne badstue, særligt støttende sig til, at der tæt ved hinanden fandtes to brønde.