HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

106

Badere og' bartskærer

hørte et måltid mad med behørigt øl; thi badstuerne var tillige en slags beværtninger og forlystelsessteder; på gamle tyske træsnit ser man mænd og kvinder parvis siddende i et fælles badekar med et brædt over som bord, hvorpå det bugner med mad og drikkevarer, og bagved dem står lutspillere og synger *). At dette fri samliv mellem kønnene måtte føre stor usædelighed med sig, er forståeligt, og da så mod middel­ alderens slutning syfilis med rivende hurtighed sydfra bredte sig over hele Europa, mærkedes snart, at det sær­ ligt var badstuerne, der blev arnestederne for smittens udbredelse, og da sygdommen nåede norden, fik herved de offentlige badstuer deres dødsstød. I sit mærkelige, om dyb humanitet og vidt fremsyn vidnende skrift fra 1527 om »Hvorledes kranke, mislige, såre arme og fattige Mennesker skulle trakteres og be­ sørges« siger Poul Helgesen, at hvad skade der i nogle år er kommet af, at alle mennesker bader i een badstue, har vi alle set og kan det nu dagligt begræde, dog er det nu for silde med mange; derfor burde der være adskillige badstuer, så at syge og karske ikke bader til hobe udi eet hus; og hvor det ikke sker, der kommer en hel menighed udi skade og fare. Ganske overensstemmende hermed siger den noget yngre biskop Peder Palladius 1556 i sit skrift »Den lep- pede og forkludede Hosedjævel«, at den tid, franzøske løsagtige noder og fagter i klæder og sæder blev indførte her i riget, da kom de pokker derfra ind i riget med og hænger endnu fuld h a rt ved; og det var i min barndoms­ tid, hvorfor man måtte ødelægge almindelige badstuer allevegne, som den badstue i min fødeby Ribe, var endnu aldrig optagen siden, det jeg kan få at vide, alligevel at 0 Endnu så sent som i 1752 indeholder forslaget til en ny dansk medicinalordning en udtrykkelig bestemmelse om, at haderne skal indrette deres badstuer således, at hvert køn kan være for sig.