HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Badere og bartskærer 107 stedet beholder sit gamle navn og gaden desligeste, som de kalder Badstuegade. At denne bevægelse var nået til norden sydfra og der begyndt noget tidligere, fremgår af en udtalelse af Erasmus fra Rotterdam i et skrift fra 1524, at for 25 år siden var intet mere yndet i Brabant end de offentlige varme bade, nu er de alle kolde, den ny spedalske syge har lært os at afholde os fra dem. Denne nedlæggelse af de offentlige badstuer har sik­ kert været en væsentlig årsag til, at befolkningen væn­ nede sig af med den tidligere hyppige baden; men helt undvære den har den dog ikke kunnet, og man har vel atter måttet lukke badstuerne op eller se igennem fingre med deres benyttelse. At København i hvert fald senere selv har ejet en badstue, ses af, at den før 1615 har solgt en sådan, men først i dette år er den ført til indtægt. Og private badstuer holdt sig stadigt, ejede af badstue- mænd, der senere i reglen fik privilegium derpå; videre ansete synes de dog ikke at have været, og mest søgtes de af de mindre bemidlede, der foretrak de billige baderes kirurgiske lijælp for de dyrere bartskærers; i 1696 skriver en adelig tysk dame fra København, at hendes legeme er fuldt af onde vædsker, for hvilke varme bade vilde være den bedste lægedom; men så længe hun må bo her, kan der ikke være tale om at få dem, så at hun. endnu en stund må bære sin skrøbelighed. Det er kun få københavnske badere fra ældre tid, hvis navne kendes: C l a u s c. 1380; A n d e r s i 1496; K j e l d i 1532 og endnu i 1547; T h o m a s i 1569; M o r t e n C l a u s e n , der c. 1610 fik betaling for at have sat drengene i Børnehuset kopper, en god forretning for ham, thi den ene gang var det 158, den anden gang 174; S ø r e n i 1620; D i d r i k G o t t e s p h e n n i n g i 1639; P h i l i p i 1680; G o t f r e d H e l m u t h , der døde noget før 1682. Hvor disse badere har haft deres badstuer, lader sig ikke med fuld sikkerhed bestemme; men at der