HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Badere og bartskærer

111

Hermed begyndte en kamp, der varede til 1702 og endte med, at alt blev ved det gamle. De tre privilegerede badere, Peder Engel, Valentin Løve og Johan Pfeiffer, indgik 20. Oktober 1699 med andragende om, hvorledes de af udlændiske mestre ide­ ligt blev foragtede, idet disse ikke- vilde lade de drenge, som her havde lært baderkunsten, passere for svende hos dem, så at de måtte lære på ny og give penge til; og selv kunde de ikke få udenlandske svende, fordi de ikke her som i Tyskland måtte bruge deres profession, som de dog ærligen havde lært, lige med barbererne. Al­ ligevel turde de ej understå sig at begære, hvad de på andre steder nød, men bad kun om at få følgende privi­ legier: at læge gamle skader, frit årelade dem, som det begærede, at rage skæg i deres huse, når nogen kom til dem, at hænge et bækken ud for døren. Denne ringe, men dog nødtørftige begæring mente de ikke kunde gøre barbererne nogen indpas i deres næ­ ring, men den vilde være dem en stor hjælp for deres drenges læres og løsgivelses skyld; kongens højlovlige salige hr. fader havde tilsagt dem, at de skulde blive hjulpne, og dersom de ikke erlanger en liden frihed, kan de umuligen blive ved deres profession, eftersom de ikke kan udlære nogen dreng og ej bekomme svende. Regeringen besluttede at lade Claus Rasch forsøge på at forlige de to parter og tillige at udsætte sagens af­ gørelse, til bartskærernes privilegier var blevet eftersete; desuagtet indgik bartskærerne med et nyt andragende gående ud på, at dersom baderne fik de begærede privi­ legier, som Christian V havde afslået dem, vilde bart- skærlavet blive ruineret, og flåden*) vilde lide mangel på bartskærer, og tillige beråbte de sig på deres til politi­

*) Byerne var forpligtede til i krigstid at stille et vist antal bartskærer til flåden.