HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

121

Badere og bartskærer

og bartskærerne stadigt blevet skarpere; Grossmann ind­ gik med klage over, at bartskærerne længe liavde opholdt ham og ikke vilde eksaminere ham, og søgte derfor om, at de måtte få befaling dertil; og bartskærerne undskyldte sig med, at de ikke kunde eksaminere ham, da de af hans lærebrev havde set, at han kun havde lært bader- kunsten, hvorfor de søgte om, at han måtte forblive ved denne, og en anden af deres profession måtte beskikkes til kirurg i Nibe; samtidigt bad de på ny om at få deres privilegier konfirmerede. x\t regeringens stemning ikke var bartskærerne gun­ stig, viste svaret: »Privilegierne forbliver, til det kommer til ende mellem dem og baderne«; og desuden udgik der samme dag som brevet om kommissionen, 26. August 1701, meddelelse til det medicinske fakultet om, at Gross­ mann efter ansøgning havde fået bevilget, at fakultetet alene ham til eksamen, foruden nogen af mestrene i bart- skærlavet derhos at være, må annamme, og om han i bartskærkunsten dygtig befindes, ham attest derpå at meddele. Da var der gået 8 måneder, siden Grossmann fik sin bevilling. Alt tegnede således dårligt for bartskærernes sag, både Claus Rasch’s hvasse indlæg og regeringens afvi­ sende optræden i Grossmann’s sag; nu havde de kun kommissionen at sætte deres håb til, og til dens af ba­ derne foreslåede medlemmer må de have haft tillid, da de erklærede sig tilfredse med dem og ikke som tilbudt selv ønskede at foreslå tillidsmænd; og denne tillid bragte dem heller ingen skuffelse. Særligt hastværk synes baderne ikke have haft med at få ende på sagen, thi først 14. Oktober »indhændigede« de den til kommissionens tre medlemmer, der så i et halvt år arbejdede flittigt med at komme til bunds i den og 20. April 1702 afgav deres erklæring.