HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

132

Badere og bartskærer

en opskåren død hund fra Hess’ hus hen til Kretschmer’s og lægge den med hovedet op mod dørtærskelen; ved politiretten hlev de begge dømte til at bede Kretschmer om forladelse og erklære, at de ikke havde haft til hensigt derved at tilføje ham nogen tort, og svenden, der havde fået drengen til at kaste hunden, tillige til en bøde på 2 rdl.; drengen gjorde straks afbigt, men svenden næg­ tede at gøre det og måtte så vandre i arrest, indtil han bekvemmede sig dertil. Hvor hadsk barberernes stemning var mod Kretsch­ mer, viser en meddelelse af O. Nielsen om, at barber- amtet ligefrem lagde råd op 0111 at få ham dømt ved falske vidner, hvorom der skal findes en retssag, som det dog ikke nu er lykkedes at opspore. Kretschmer må dog sikkert have været en både dyg­ tig og anset mand i sit fag, thi 1728 blev han kamm er­ tjener og kirurg hos prins Carl, med hvem han i reglen opholdt sig på Vemmetofte, hvor han efter prinsens død 1729 forblev i samme stilling hos prinsesse Sophie Hedvig. Ved denne ansættelse skete der nu det ret mærkelige, at C. Sulze derefter fik samme privilegium som Kretsch­ mer til både at være bader og kirurg, men samtidigt synes Kretschmer at have beholdt sit privilegium og ladet en svend, Johan Georg Franck, styre forretningen sammen med hustruen, der vistnok er hieven boende i København, thi i begyndelsen af 1732 søgte han om kon­ firmation af sit privilegium. Magistraten erklærede he r­ om, at når supplikanten selv vil bo her i byen og bruge baderiet og kirurgien og ikke lade nogen svend nedsætte sig derpå under skin af, at det skete for ham og hans regning, mens han selv bliver boende på landet, hvorved harberamtet og de andre badere fornærmes, kunde den anbefale konfirmationen, der så bevilgedes ham; og det ser ud, som om magistraten har ventet, at han vilde gøre det, thi da i samme år Christopher Fischer, der havde