HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

134

Badere og bartskærer

baderkunsten ej vedkommer kirurgien, og som denne er af stor vigtighed og pågælder folks liv og helbred, så forstår ikke enhver bader kirurgien; derfor mente magi­ straten, at det ikke er tjenligt at tillade hende at holde folk på kirurgien i henseende til de farlige suiter, deraf ved uerfarne folk kunde flyde, og til den »Nachdel«, det er for barberamtet; men ved baderinstitutionen kunde hun konfirmeres uden præjudice, da der kun er een bader her, og derved vel vinde brødet til sig og sine. Nogen afgørelse faldt dog ikke, thi kort efter for­ lovede enken sig med mandens svend J o h a n J o s e p h R o t h (f. c. 1703), der da indgav ansøgning om at få bevilling som bader og tillige til at barbere, årelade og hvad videre til professionen hører, da ingen kan ernære sig af badstuen alene formedelst den store pågående om ­ kostning; han og enken vilde da stræbe at bygge et be­ kvemt hus og indrette en forsvarlig badstue. Magistraten henholdt sig til den erklæring, som den havde givet, da enken søgte om privilegium; den fandt en sådan bevilling at være af en farlig konsekvens og skadelig for barberamtet, og resultatet blev da, at Roth 19. Oktober 1731 fik bevilling som bader og tillige nyde frihed med barberen, åreladen og hvad hans profession og videnskab kunde medføre, som Sulze har været til­ ladt; han indløste dog ikke denne bevilling, men da han året efter havde ægtet enken, fik han 2. Januar 1733 en ny med den tidligere enslydende bevilling; allerede 1737 døde han (begravet 19. Oktober), hvorefter enken vist har siddet med privilegiet og ladet forretningen styre af en svend, indtil hun døde i 1754. Siden 1691 havde der efter løfte kun været givet privilegier til tre badere ad gangen, men 1734 benyttede regeringen tilføjelsen, »indtil vi anderledes derom til­ sigendes vorder«. I begyndelsen af dette år søgte nemlig J o a k i m C h r i s t o p h R e i n h a r d , f. c. 1704, om