HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

135

Badere og bartskærer

bevilling som bader, skønt der da var de bestemte tre; da magistraten erklærede, at disse næppe havde det dag­ lige brød, blev andragendet afslået, men da Reinhard’s svigerfader, en i øvrigt ubekendt Johan Muller, der i 30 år havde været i kongens tjeneste som militær, på ny ansøgte for ham, fik han 15. Oktober 1734 bevilling som bader samt tillige at eksercere barberen og hvad deraf dependerer. Efter Reinhard’s død — han blev begravet 2. Marts 1767 — søgte sønnen Johan Frederik Reinhard om faderens privilegium, men fik til svar, at så længe moderen levede, kunde han forestå badstuen på hendes, men ikke på egne vegne; derefter søgte moderen om kon­ firmation på privilegiet, og at sønnen måtte få det efter hende, men opnåede kun konfirmation for sig selv. Efter Bechmann’s død i slutningen af 1736 forlovede enken Anna Dorothea sig snart med J o h a n G e o r g l i g n e r , f. c. 1693, der under mandens lange svaghed havde været svend i hadstuen; og for denne søgte hun nu om, at han måtte forundes det samme privilegium, som manden havde haft, både som bader og at bruge sin kirurgiske videnskab indvortes og udvortes — om indvortes stod der dog intet i Bechmann’s bevilling. Denne gang blev det medicinske fakultet spurgt, og det frarådede det bestemt; at han skulde bruge sine kirurgiske viden­ skaber, som han dog aldrig før har lært, var sandelig stor synd, thi på den måde kunde han som hans formand impune dræbe folk; bevillingen, som han fik 5. April 1737, lød da også kun på at holde badstue, men ikke selv at praktisere kirurgi eller i nogen måde at gøre bartskær- amtet indpas; men hermed, erklærede han, kunde hver­ ken han eller enken nøjes, thi af baderiet alene kunde ingen leve; først i 1738 søgte ligner da atter om at måtte eksercere kirurgien ligesom de andre badere, men fik af­ slag, og bedre gik det ikke enken med hendes fem børn, der umiddelbart derefter hele to gange ansøgte om, at