HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

136

Badere og bartskærer

hendes forlovede måtte få denne bevilling; konseilet var ubøjeligt, og den slags sager hørte til dem, der ikke be­ høvede at refereres kongen. Det gik dog her som tidli­ gere rned Reinhard og senere med andre hadere: kunde man ad bagveje nå frem til kongen, var der håb 0111 at nå målet; hvorledes ligner er nået frem ad den vej, lader sig ikke oplyse, men den ny ansøgning, han midt i 1739 indgav om bevilling til at barbere og årelade, var på­ skrevet, at kongen forlangte forestilling herom, og 2 1 . August 1739 fik han bevilling til ubehindret af bartskær- amtet at barbere, 0111 åreladen er der ikke tale, end sige kirurgi; rimeligvis har parret først villet se, 0111 det på den måde var muligt at leve, thi det varede endnu næsten et år, inden ægteskabet gik i orden, 21. Juni 1740, og først da har ligner vel overtaget badstuen (endnu i 1739 kaldes han i bevillingen badersvend), som han ejede til sin død (begravet 15. December 1762), hvorefter enken beholdt forretningen, indtil hun 1764 overdrog den til svigersønnen Ehmcke. Efter at der i 1734 første gang var sket brud på den gamle bestemmelse om, at der kun skulde være tre badere i København, blev disses antal mere vekslende, men dog aldrig ret stort, til tider var der endog kun to; men be­ villingerne blev dog nu mere givne efter regeringens for­ godtbefindende. Da således G e o r g A n d r e a s P r i n t z i 1746 søgte 0111 at måtte nedsætte sig som bader og tillige b a r­ bere og årelade, fik han ganske vist afslag, rimeligvis fordi magistraten erklærede det stridigt mod lavsartik­ lerne; men da Printz, der i 10 år havde været badersvend og i 6 år tjent hos overhofmarskal Reitzenstein og over­ kammerjunker v. d. Liihe, atter i slutningen af 1748 an ­ søgte om bevilling, anbefalede magistraten at give ham baderbevilling; ganske vist anså den barberen og åreladen for stridende mod lavsartiklerne, men da de andre badere