HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

138

Badere øg ba riskære r

vilde købe dem; kollegiet mente derfor,, at 5 badstuer var tilstrækkelige; da desuden Wunder i flere å r uberettiget havde påtaget sig kirurgiske kure, som havde været for­ vovne og dumdristige, frarådede det at give tilladelse for tiden og vente, indtil en af de nulevende badere afgik. Hertil sluttede konseilet sig 8 . Juli 1762; men umiddel­ bart derunder står i supplikprotoko 1 len: »Bevilges 10. Marts 1763.« Hvad der her er sket, lader sig ikke oplyse: nogen ny ansøgning ses ikke at være indgivet; men 18. Marts 1763 udstedtes bevilling for ham som bader og barber, som han beholdt til sin død 24. April 1807 “). Samme efterår, som Wunder i foråret havde fået privilegium, gjorde haderne atter et forsøg på at forbedre deres sociale stilling, idet de i et andragende klagede over, at bartskæramtet ikke vilde inkorporere sig med dem i et lav, skønt der derved kunde spares en del penge for udenlands a t blive ind- og udskrevet; de bad derfor om. enten at bartskæramtet måtte befales at antage dem, eller de benådes med privilegium af et særligt baderamt. Her­ om udtalte magistraten, a t haderne kun havde privilegium* på at holde badstue og barbere, men med bartskærerne havde de ingen forbindelse, ej heller måtte de foretage sig noget kirurgisk; øg coliegium medicum erklærede lige­ ledes, at de ikke kunde optages i bartskæramtet, og at lade dem danne et eget lav var unødvendigt, både fordi de var så få og i henseende til forretningen selv, der efter dens hidtil meddelte privilegier ikke må ekstendere sig uden til badervæsenet, kopsætning, åreladning, rasering og blodiglers applikation; desuden var det at befrygte, a t sådan lavsrettighed vilde gøre dem dristige til at melere sig med kirurgisk praksis, hvortil de som badere måtte anses for aldeles uberettigede. Andragendet blev så hen ­ lagt. Samme resultat fik et nyt andragende i 1765 om, *) Omtales nærmere som en original af J. M. Thiele i »Af m it Livs Dagbøgeir« I s. 16.