HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

140

Badere og bartskærer

og årelade, men ikke foretage kirurgiske kure, og han fortsatte forretningen til sin død 20. Marts 1803. Et forsøg, som en barbersvend C h r i s t i a n F r e- d e r i k S t r i v i n g i foråret 1771 gjorde på at blive badstuemand, førte ikke til noget. Han havde i 7 V 2 år været badstuesvend, men havde ikke råd til at købe sig et barberamt. Magistraten siger 0111 ham, at han er et ganske ungt menneske, der ikke har taget eksamen; havde han kunnet det, vilde han ventelig ikke have søgt 0111 at blive badstuemand, hvoraf der er tre, som ikke deraf kan have ophold, når de ikke tillige praktiserede kirurgi, hvad ikke alene er til skade for amtsbarbererne, men endog farligt for publikum, der betror sig under deslige ukyn­ dige folk. Den mand, der kom til at slutte rækken af de privi­ legerede badere i København, var J o h a n F r e d e r i k R e i n h a r d , søn af bader Joakim Christoph Reinhard og Anne Cathrine Midler, der efter mandens død c. 1768 havde fortsat forretningen med sønnen som svend til 1777, da hun søgte om at måtte afstå den til ham, hvilket m a­ gistraten anbefalede. Kancelliet henviste sagen til den året i forvejen nedsatte store kommission til kirurgiens fremme, som henstillede at udsætte den, da bartskærlavet på grund af den fornærmelse, som af adskillige uberet­ tigede, endog badere, blev tilføjet det, havde andraget om, at der indtil videre ingen ny privilegier måtte blive givet til badere, da amtet, når de nuværende badere ud­ døde, vilde være villigt til at oprette de fornødne bad ­ stuer og oplære unge mennesker i baderprofessionen a) . Sagen blev da udsat, og det samme skete med en ny ansøgning fra moderen i 1778. Ad hvilke veje moderen ') Hvor ringe betydning der da tillagdes haderne, fremgår deraf, at der i det 1771 udarbejdede forslag til en ny medicinalordning ikke findes særlige bestemmelser om baderne, som dog endnu fandtes forslaget fra 1752.