HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

141

Bad ere og bartskærer

så er nået frem til hoffet, vides ikke, men i 1780 blev en ny ansøgning indsendt gennem arveprins Frederik og af kancelliet sendt til collegium medicum, der udtalte, at vel var det bekendt, at den kirurgiske kommission havde indstillet, at henlægge badstuevæsenet under det kirurgiske amt; men da dette endnu ikke var approberet [og aldrig blev det], og der såvel fra moderens som søn­ nens side var overtalende omstændigheder, og sønnen var duelig og havde vundet publikums bifald, anbefalede kollegiet ansøgningen, hvorefter J. F. Reinhard 29. De­ cember 1780 fik bevilling til at bruge baderprofessionen og tillige øve barberen, med hvad deraf dependerer, på samme måde som de andre nuværende badere er forundt og uhindret af barberamtet. Århundredet ud skete der nu ingen forandring med haderne, men i 1803 var af de privilegerede badere kun Reinhard tilbage, der da var en gammel mand, thi kort før var de to andre badere Rost og Griindel ved Frede­ riks Hospital døde x). Rosf s brodersøn, barbersvend J o- b a n H e n r i k R o s t, der var født c. 1766, indgav da ansøgning om at få onkelens bevilling; kirurgisk akademi, til hvem retten om at udtale sig i den slags anliggender nu var overgået ved dets oprettelse i 1785, erklærede, at der hidtil altid havde været tre badere i København, men ingen af disse havde mere nogen egentlig badeindretning, der nu kun fandtes på Frederiks Hospital; de havde levet af at barbere, kopsætte, årelade, sætte igler og lavement. 9 Den første, ved Frederiks Hospital i 1757 ansatte bader F r a n t s B u c h in g e r døde i 1766 og blev efterfulgt af A n to n G r iin d e l, der ægtede lians enke og døde 1803; som boende på ho­ spitalet anføres ingen af dem i mandtalslisterne fra den tid eller i Vejviseren fra 1770 og senere. Grunders anden hustru fik tilladelse til at fortsætte forretningen med svend indtil 1831, da hun enten afgik eller døde, hvorefter amtskirurg J o h a n C li r is t a n B e r n h a r d W it t e n b u r g blev ansat og beholdt stillingen til sin død 1842.