HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

143

Badere og bartskærer

rettelsen af en offentlig badeanstalt; men om dette forslags skæbne bar det ikke været muligt at finde noget; et resul­ tat førte det i hvert fald ikke til. Helt forsvandt baderinstitutionen dog ikke; på det sted, hvor den sidste faste baderplads var blevet oprettet, Frederiks Hospital, holdt den sig endnu i over 50 år. Her var i lange tider byens eneste badeanstalt, og her var det ogsaa nødvendigt at have en mand, der ikke blot kunde give bade, klippe og barbere, men tillige udføre de små indgreb, der lå uden for lægernes virkeområde og endnu ikke var inddragne under sygeplejen, der be­ sørgedes af stuekoner uden nogen uddannelse: sætte kop­ per, igler og give lavement; åreladningen foretoges af lægerne selv. Efterhånden er disse små indgreb jo til dels helt gåede af brug eller over på de uddannede sygeplejer­ skers hænder, men endnu langt op i forrige århundrede spillede de en ikke ubetydelig rolle, hvilket bedst fremgår deraf, at D i d r i k F e r d i n a n d D i d e r i c h s e i f , der var ustuderet og uddannet som barbers vend, men i 1840 havde taget medicinsk eksamen med bedste karakter, var ansat som bader ved Frederiks Hospital 1843—1857, i hvilken tid han ganske vist som botaniker deltog i Gala- theas jordomsejling, som overlæge i felttogene 1848— 1850 og senere havde forskellige mindre botaniske an ­ sættelser; men baderstillingen opgav han først, da han blev docent i botanik for til sidst at ende som professor i denne videnskab. Under lidt ændrede former har vort århundrede atter set badning, barbering og frisering knyttede nær til h in ­ anden, idet der ved flere af badeanstalterne i København nu er barber- og frisørstuer »med hvad deraf dependerer«, hvilket i vore dage har fået de fine navne pedicure, mani­ cure og så tillige massage; og i det mindste eet sted i byen er der en barber- og frisørsalon, hvor der kan fås varme bade.