HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

145

Fra Martsdagene 1848

der ikke; man sagde, at Kongen var meget syg, og Prinsen paa Grund deraf ikke forlod Amalienborg, hvor han boede i et af Palæerne, men kun aflagde den syge Konge Besøg af og til. Jeg havde da at melde mig der, hvilket jeg gjorde. Det var med hankende Hjerte, jeg gik op ad den brede Hovedtrappe i Slottet til Ordonnansværelset og ban ­ kede paa Døren; den var det tilladt at hanke paa, før man traadte ind, ikke saaledes paa den, der førte ind til Prinsen, den skulde uden »Paabanken« med et kort Greb rives op og smækkes i. — Naa, ind kom jeg da, og med fornøden Sikkerhed tænker jeg, tbi Hs. Højhed tilnikkede mig et »Det er godt«, og efter at være kommen ud, uden at vise ham Ryggen, trak jeg først Vejret atter frit. P rin ­ sen aflagde i Løbet af Eftermiddagen og Aftenen Besøg hos Kongen og saa meget nedslaaet ud, hver Gang han vendte tilbage; sidste Gang sent paa Aftenen, da han vendte tilbage, sagde Kammertjeneren, at han havde sagt: »Nu er der ikke Haab mere.« Sent fik jeg Lov til at gaa hjem. Paa Amalienborgplads stod en Mængde Mennesker for at afvente det Øjeblik, der skulde bringe dem Vished om Kongens Død. — Morgenen efter blev det bekendt, at Christian VIII var død den foregaaende Aften. Generalmarchen blev slaaet overalt i Byen. Trop­ perne skulde forblive i Kasernerne for senere paa Dagen at tages i Ed til den nye Konge, Frederik VIL Jeg som Ordonnans passerede Kaserneporten; men forinden jeg gik til Prinsen, begav jeg mig hjem til min Moder, hos hvem jeg havde mit Hjem ilden for Tjenesten, og fortalte, hvad der var sket. Min Moder og Søster græd, og jeg vel ogsaa; men en Kop Kaffe trøstede mig. Om Formiddagen fulgte jeg Prinsen til Eksercerhuset, hvor Edsfæsteisen af Garni­ sonen fandt Sted, og jeg aftraadte derefter som Ordon­ nans. 10