HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Fra Martsdagene 1848

Paa den Tid var jeg lidt over 17 Aar gammel, havde endnu ikke begyndt at læse Aviserne og var saaledes hen­ vist til at nøjes med, hvad andre fortalte. Imidlertid var der en Familie i Huset, hvor Moder boede, som holdt »Flyveposten«; dette Blad fik jeg til Laans og fulgte gen­ nem det Begivenhederne, der nu fulgte Slag i Slag. Kongens Død fremkaldte en Mængde Sørgekvad, der hos mig fremlokkede et poetisk Forsøg, der dog kort efter gik tabt, vist ikke til Skade for Samtiden. Kort efter at Kongens Lig var ført til Roskilde, be­ gyndte Folkebevægelsens Bølge at blive tydelig ogsaa for den, der ikke kendte dens Ophav, stadig tiltagende i Stør­ relse og Kraft, og i sin vældige Majestæt brød den nu enhver Skranke, der stod som Dæmning. Det maa have været en Dag midt i Marts, at jeg gik gennem Gothersgade og saa en Mængde Mennesker kom ­ me mig i Møde. Massen skred hurtig frem og nærmede sig mig. Ingen Faner saas vaje, og ingen Sange lød; hvad betød det? Ved at spørge mig for erfarede jeg, at det var »Folket«, der kom fra den nye Konge, hos hvem enkelte udvalgte havde haft Audiens for at bede ham om at omgive sig med andre Raadgivere. E tatsraad Hvidt var en af dem; og ham var det nu, man fulgte hjem. Det var i Sandhed et stort Syn at se den Maade, hvorpaa Folket hædrede ham. Han tillige med to andre Herrer, jeg ikke kendte, gik i Spidsen af Mængden, der i højtide­ lig Tavshed fulgte efter, og hvis Fodskifte, som lød højt, syntes at være det eneste, der gav denne store Masse Liv. Hvidt gik imellem de to, som nærmest fulgte ham, hvilke ledsagede ham hele Vejen med blottede Hoveder. Det forekom mig som et Triumftog fra Kongens Slot til Bor­ gerens Hjem! Ankommen der i Kronprinsessegade Nr. 395 tog de forreste Afsked med ham, og Massen, som fyldte hele Gaden, udbrød nu i Hyldningsraab, der aldrig syntes at ville faa Ende; han viste sig da i et Vindue i Stueetagen

Made with