HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

152

Andreas Leisner

kostningerne ved Forfattelsen af Mandtallerne til Aarets Renovationsskat; og at han 22. Jun i 1813 fik Udgifterne til trykte Kvitteringer for Næringsskatten, til Kontorhold, Skrivematerialier o. a. godtgjort — »dog forekommer det os, at Priserne, fornemmelig paa Papiret, overstiger de gangbare Priser«. Ogsaa Overformynder blev han. I Statskalenderen staar han opført som saadan fra 1811; 1815 kaldes han i en officiel Skrivelse forhenværende Overformynder. Der falder et eget Lys over denne hans Virksomhed fra N. C. L. Abrahams’ »Meddelelser af mit Liv«. Denne fortæller (S. 153) om sin Principal, Prokurator N. C. Bjerring, »den lille Marat«, at hans Procedure var »udspækket med bidende Vittigheder og morsomme Citater. Disse an ­ vendte han især, naar han, hvilket skete temmelig tidt, kom til at procedere mod Magistraten, en Autoritet, paa hvilken han havde et Horn i Siden. Jeg erindrer saa- ledes, at da han i den dengang famøse Overformynderisag var Defensor for Skipper Leisner, der af Magistraten var udmeldt til Overformynder, udviklede han, hvorlunde denne Mand burde frikjendes for Ansvar, da han var en med Regnskabsvæsen og deslige ubekjendt Mand, hvem der mod hans Villie var blevet paalagt et borgerligt onus, som han helst vilde være fri for, men ikke kunde afslaae, »og«, tilføjede han, »Leisner kunde ikke engang støtte sig til det gamle Ordsprog: Den, Gud giver et Embede, giver han ogsaa Forstand, thi Magistraten havde givet ham Embedet, men den havde ikke Forstand at give ham«.« Noget har der været om hans svigtende Evne til at udfylde Stillingen. Han synes at have paataget sig for mange Opgaver. I 1815 nedsattes en Kommission til at undersøge det københavnske Overformynderis Forfatning. Forskellige Spørgsmaal, Kommissionen stiller, vedrører Leisner: »Paa hvor lang Tid har Overkrigskommissær

Made with