HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

169

Grundtvig paa Store Tuborg

derved kom disse Møder til at spille en Rolle i Udvik­ lingen og Udbredelsen af det grundtvigske Aands- og Samfundsliv til Egne, hvor Jordbunden var modtagelig for saadanne Strømninger. Naar den grundtvigske Retning fik et særegent, ensartet aandeligt Præg, næsten noget af et familiært Præg over sig, der gjorde den let kendelig paa de for­ skellige Egne i Landet, saa har Vennemøderne sikkert i væsentlig Grad været Aarsagen dertil. I Aarene 1863 —72 var Grundtvigs Hjem en Præstegaard ikke for et Sogn, ej heller for en By, men for By- og Landsogne i stort Tal rundt i Danmark. Og Grundtvig var ikke som saa mange andre Præster en rejsende Præst, han var altid hjemme, og derfor blev hans Hjem for de mange, som gik ind og ud i hans Studerestue, en Slags Lands-Præstegaard, et aandeligt og kristeligt Brændpunkt for saa meget af det Liv, som endnu fortsættes efter samme Linje. Grundtvigs Hjem var naturligvis dette ogsaa før Vennemøderne begyndte, men blev det mest i Vennemøde-Tiden. »Vilhelminelyst« paa Frederiksberg var St. Tuborgs Forgænger, men her er det kun det sidste Sted, som kommer i Betragtning. At de Minder om St. Tuborg i Grundtvigs Dage, som endnu findes, bliver opbevarede, stemmer med den Pietet, som ogsaa disse Minder kan gøre Krav paa. Som Følge af Grundtvigs Sygdom 1867 var der dette Aar ikke noget Vennemøde, og Mødet 1868 er derfor det første, som St. Tuborg fik sin Part i. Ind­ bydelsen blev ved denne Lejlighed udsendt sent, men der meldte sig alligevel en Mængde Deltagere og sam­ ledes 1100. Om Aftenen den 8 . September, Grundt­ vigs Fødselsdag, holdtes der Møde paa St. Tuborg, hvor Haven var oplyst. Grundtvig talte ikke selv som ved de senere Møder; derimod blev der fra Trappen ud til Haven holdt Tale af Professor R a s m u s N i e l s e n ,