HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

183

Grundtvig paa Store Tuborg

Kunstnere, Literater, Videnskabsmænd, Rigsdagsmænd, Lærere, Bønder. Særlig jydske Bønder satte Grundtvig stor Pris paa, og han fortalte paa sin fængslende Maade og med sit gode lune Smil mange Exempler paa .tydens sprudlende Humør, Sejghed og Slagfærdighed. For en Iagttager tror jeg Grundt­ vigs Hjem var det lærerigste og interessanteste i Danmark, maaske i Norden. Det var Midtpunktet for det Aandsliv, som bl. a. brød saa befrugtende frem i Højskolebevægelsen, som fremtvang større Kirkefrihed i Danmark, og som gav det dan­ ske Folk et lysere og videre Syn baade paa Kirke og Stat. Og man omgikkes hverandre med den Utvungenhed, som hersker i Hjem med gammel Kultur og aandelig Adelskab. En Søndag jeg med gamle Biskoppen kom ind til Middagen, sad der en for mig fremmed Gæst, som optraadte nok saa ugenert, og som et Par Gange modsagde Biskoppen paa en Maade, jeg fandt flot. Ud paa Eftermiddagen tog jeg ud paa Klampen- borg, og Tilfældet vilde, at jeg i Jærnbanevognen fik til Side­ mand ham, som gjorde et mindre godt Indtryk paa mig under Middagen. Vi kom i Passiar bl. a. om Grundtvig, og jeg fik Anledning til at sige min Rejsefælle, at jeg ikke fandt, han behandlede den gamle Biskop med den Hensynsfuldhed, han havde Krav paa. Han smilede og sagde: »Det var nu vel ikke saa farlig, jeg er hans ældste Søn.« Det var altsaa P r o f e s s o r S v e n d Gr u n d t v i g , jeg paa den Maade kom i Skade for at irettesætte. Han arvede sin Faders Arbejdskraft og poetiske Sind og blev for Danmark, hvad Moltke Moe er for o s 1). Vi ved alle, at Grundtvig, lig vor Bjørnson, var stærk i Troen paa egen Ufejlbarlighed. Han ejede jo ogsaa enestaa- staaende Egenskaber. Vinje sagde engang: Grundtvig er den største Salmist efter Davidsalmernes Forfatter, og han spiller paa et fuldtonigere Orgel end baade Kingo og Brorson. Lig Holberg vendte Grundtvig tidlig Blikket mod Vester- leden. Han gjorde mindst 3, jeg tror 4 Englandsrejser. Hans kraftige Lunger — Thorvaldsen kaldte ham Elefanten — ind- aandede angelsaxisk Luft i dybe Drag, og han øste i fulde Skaaler af engelsk Poesi, helt fra Kynewulf i det ottende Aarhundrede, som fromt takkede Gud, som brød de Baand,

Her maa dog foreligge en Fejltagelse. G rundtvigs æ ldste Son

v a r ikke P rofessor Svend Gr., men A rk iva r Joh an Gr.