HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

184

Grundtvig paa Store Tuborg

der bandt min Aand, løste min Tunge, saa lydt jeg fik sjunge med Jubel paa Jorden. Han sagde engang, han var »halvten Skjald og halvten Bogorm«1). Havde han sagt hel, var den hele Sandhed sagt. Der fandtes ikke en større Arbejdsbi i Norden. Saa mild og from Grundtvig ellers var, kunde han blive ligetil uhyggelig mørk og stræng, naar Talen kom paa Tyskerne og særlig paa tysk Theologi. De tyske Theologer var ham en Plage, i den tyske Theo­ logi saa han Kirkefjenden. Her kommer disse tyske system- og dogmeredne lærde Bogorme til mig, sagde han en Gang. Et af deres store Lær­ domslys, Professor N. N., besøgte mig ifjor paa denne Aarstid. Hvad kunde jeg tale med ham om? Jeg tog ham med herud paa Altanen. Østersøflaaden passerede netop Sundet. Dagen var klar som nu. Jeg pegede paa de hundrede Sejl og spurgte stolt: Er her ikke vidunderlig dejligt? Hvad tror De, han sva­ rede? Det ser saa spøgelseagtigt ud, svarede han! Det var ægte t}rsk. Hvem andre end en tysk Theolog kan sidde her ved Sundet og se Spøgelser paa en solfyldt Midsommerdag.« I Billedet af Grundtvigs Værelse paa St. Tuborg ser man, hvordan Væggene var dækkede af Bøger, og endda ser man ikke paa Billedet den ene af de 2 Reoler, som fra Væggen tilhøjre stod frem paa Gulvet paa hver sin Side af Sofaen. Paa Sofaen mellem disse to Reoler sad Grundtvig om Aftenen, naar Lampen var bleven tændt. Men som allerede omtalt var det egentlige Bibliotheks- værelse i Stuen ovenover og var af samme Størrelse som den, der ses paa Billedet. Her oppe stod der en overordentlig Mængde Bøger, saa Rasmus Nielsen nok kunde have Grund til at tale om »det døde Or d« ! Denne B em æ rkning m in d er om de h um o ristiske L in ier, G ru ndtvig sk rev paa et Fotografi, som b lev taget a f ham netop i disse A a r: l)

Det h a r endnu slet ingen Fare, Han re vn e r a f den Ros, han fik: I Sk jaldsk ab han de læ rd es Skare, I Læ rdom Sk jalde overgik.