HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

188

Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København

om København bestykkede med Søetatens Kanoner og Rapperter. Megen Omhu blev dog ikke dette Skyts til Del. Der klagedes 1671 over, at der i 7 Aar intet var gjort ved Artilleriet paa Københavns Volde, og en lignende Klage fremkom 1694. Kanonerne henstod som oftest skarpladte. Dette fremgaar af adskillige Beretninger. Der sagdes saaledes 1694, at nogle Stykker baade paa Københavns og Chri- stianshavns Volde havde henstaaet flere Aar uden sær­ lig Omsorg, hvorfor man androg om, at Kugler og Krudt maatte blive tagne ud af dem og Kanonerne der- paa ladte paany. Det berettes ogsaa, at ved en Salut den 17. Juli 1675 i Anledning af Dronningens Afrejse sprang en Jærnkanon paa Gyldenløves Bastion1) og kvæstede en Løjtnant og 2 Konstabler, og at man an ­ tog, at der ikke var sat Forladning for Krudtet tilstræk­ kelig tæt ved Kuglen. I Vinteren 1716 stod Kanonerne skarpladte, saa længe Frosten varede. Naar det kunde lade sig gøre, at der i det mindste ved det første Skud fyredes skarpt, uden at det voldte Skade, beroede det aabenbart paa den ringe Bebyggelse, som de fleste Steder fandtes uden for Voldene. Det siges udtrykkelig 1620, at der paa adskillige Steder fra Vesterport til Østerport fandtes øde Jorder og ubebyggede Pladser uden for Haver langs med Volden, og at der til hine henførtes meget Affald og Urenlighed, ligesom iøvrigt ogsaa selve Voldene ofte benyttedes til det samme. Den 4. Jun i 1661 forordnedes, at al Jord mellem Søerne og Voldene skulde være ubebygget, og da der endnu derefter fandtes nogle Huse, befaledes de den 30. Marts 1672 nedbrudte, og den første Forordning stod ved Magt hovedsagelig til 1798. 0 G yldenløves Bastion v a r den, der laa næ rm est ved V esterport, ud fo r Farvergade.