HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

193

Skydninger uden fjendtlige Formaal i og ved København

1666, da Kurfyrsten af Sachsen1) kom ind i Byen. Han kom nemlig ubemærket gennem Vesterport og begav sig langs Volden og gennem Løngangen til Slottet. Ingen bemærkede hans Ankomst, førend han var i Prinses­ sens Gemak. Kanonerne skulde alligevel affyres, men det skete først længe efter hans Ankomst, om Natten, da der holdtes Maaltid. Da Czar Peter kom den 17. Juli 1716, saluteredes der fra Volden, men samtidig forstærkedes Vagterne ved Nørre- og Østerport, og Artillerister anbragtes med bræn­ dende Lunter i Bastionerne nærmest ved disse Porte. Ved Czarens Afrejse den 27. Oktober 1716 blev der der­ imod skudt 27 Skud fra Batterierne ved Tøjhuset. Lignende Æresbevisning blev ogsaa i Reglen vist fornemme fremmede, saaledes saluteredes, da Admiral Ruyter sejlede herfra den 7. August 1660-med Skud fra Kastellet og fra Dæmningen ved Toldboden. 1662 hilstes den franske Gesandt ved Æresskud, og ligeledes hilstes den engelske Gesandt, den 13. Maj 1670, da han drog ind i Staden fra Prinsessegaarden i Ny Hollænderby, med Skud fra Volden og fra 4 Krigsskibe i Kalvebodstrand. Ogsaa for højtstaa- ende militære saluteredes der. Endnu 1764 befaledes, at en General en chef skulde saluteres med 3 Kanon­ skud, naar han passerede en Fæstning. Senere i det 18. Aarhundrede synes denne Art Æresbevisninger at være ophørt, og Skydningen at være forbeholdt de højtideligere Indtog af kongelige Personer, ved hvilke Lejligheder ogsaa Militæret og Borgerskabet paraderede paa de Gader, gennem hvilke Indtoget eller Udtoget foregik i Procession. Der saluteredes saaledes, da Kongen holdt Indtog

9 K u rfy rst Joh an Georg III a f Sachsen (1647— 1717), der blev gift 9. O ktbr. 1666 med F rederik lll's D atter A nna Sophia. 13

Made with