HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

58

De fattiges Dyrehave

og 134 i udenbys Klædebo K v a rte r1). Det er ikke let at se, hvad Brug Kalkværket har gjort af det store Stykke Jord. Snarest har det vel været benyttet til Oplagsplads. Paa et Kort over Københavns Forstæder fra 1812 kaldes det blot »den ny Kalkfabriks Vænge«, og paa et senere Kort (fra 1837) bærer det Betegnelsen »ubebygget Vænge«. Paa dets allersydøstligste Hjørne, helt ud imod Øresund, fandt Jordstykket dog en særlig Anvendelse. Her laa Byens »Aadselsplads« — en mægtig Jordkule for selvdøde Dyr, der paa Rakkerknægtens Pram ad Søvejen let kunde transporteres herud og nedgraves under Kalkfabrikkernes Affaldsdynger. I 1827 skiftede Jordstykket igen Ejer, idet det den 9. April nævnte Aar blev tilskødet den bekendte Mur­ mester Gotlieb Nicolai Sibbern. Paa et Maalebrev, udfær­ diget i den Anledning, er det Stykke af Vænget, hvorpaa Aadselspladsen var beliggende, betegnet ved et særligt Matrikelnummer — 132 b. Sibberns Køb af Grunden er det første Træk i den store Jordspekulation, der siden har forvandlet det øde Vænge til en tætbebygget Bydel. Der skete dog ikke store Forandringer med det i hans Tid, og ved Auktion 14. Juni 1852 solgte hans Enke den stadig lige nøgne Jord til Je rn ­ banedirektør Viggo Rothe og Assessor, fhv. Apoteker Con- stantin Glahn, og nu tog Udstykningen sin Begyndelse: de to store Matrikelnumre 132 og 134 falder fra h in ­ anden i Stumper og Stykker med en vidtløftig Betegnelse af L itra og Tal. Allerede før Købet ha r Rothe og Glahn disponeret over Grunden; de ha r lejet en Del af den ud til Værtshusholdere inde i Byen, der om Sommeren har drevet Teltbeværtning derude, især for Kalkbrænderier­ nes Arbejdere og Baadførerne, der transporterede Kalk

*) De i det følgende om talte Skøder findes under paagældendc Dato i Brevskriverkontorets Skøde- og Pantebøger.