HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

62

De fattiges Dyrehave

. . . »Stedet, livor Handlingen foregaar, har i de senere Aar undergaaet flere Forandringer og kan heller ikke vel altid have det samme Physiognomi, da bl. a. større eller mindre Oplag af Brænde i Nærheden af Havnen bidrage til at forandre dets Udseende. Dog vil Forf. ikke undlade at anføre, hvorledes han har tænkt sig, at Scenen passe­ ligt kunde indrettes: Baggrunden tilhøjre (for Skuespil­ lerne) Udsigt til Søen med nogle af de om Sommeren vanligt opstillede Fiskegarn; tilvenstre et lavt Rækværk, bag hvilket ses et Par Lysthuse og en meget simpel for­ arbejdet Gynge til at gaa rundt. Venstre bagerste Side- coulisse et lavt Hus, foran hvilket Nedgangen til Havnen maa tænkes; hertil maaske en stor, optrukken Baad . . . Tilvenstre desuden høje Brændestabler, Ankere eller des­ lige og Træer. Højre Sidecoulisse Træer og Brænde­ stabler . . .« Hverken her — eller senere i Komedien — omtales Abekatten paa Stangen, der efter nogles Mening skulde have foranlediget Navnet »Dyrehave«. I selve Lystspillet berøres Lokaliteterne kun flygtigt. Kasketmager C o n- r a d s e n, der for at narre sin Datters Tilbeder har ført hende og Konen herud i Stedet for til den rigtige Dyre­ have, hvor Stævnemødet var berammet, søger at tilfreds­ stille de misfornøjede Fruentimmer med følgende Replik: »Ja, du ved, Barn, jeg holder meget af dette Sted. Man er her fri for Støv og Støj og Tummel. Man har den velsignede Sø bestandig for Øjnene. Man træffer gode, gamle Bekendte — og der er Skam gjort meget for Stedet i den senere Tid. Har du set Gyngen, Lise?« Men for Lise er Kalkbrænderiet blot »et trist og øde Sted«. Og Publikum? Opvarteren Anders, der tillige er Ma­ tros, paastaar, at »her nu allerede mangen Søndag er saa fuldt, at man ikke kan spotte ligeud . . . Hos os kommer de fineste Folk fra Byen. Her kommer hver Søndag en