HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

69

De fattiges Dyrehave

som jeg vil sige, poetisk og opløftende for vore Pigebørn, at de 0111 Aftenen kunde gaa ved Stranden og sla’ Smut. Og saa tog de Dansemusikken fra os, og gjorde det ingen andre Ulykker, saa tog det Livet af Ulriksen — De kan nok huske ham min Ven Bendrejeren, som Hertz ogsaa omtaler i Komedien — for han havde ingen Interesse af de fædrelandske og rørende Melodier paa Harmonikas­ ser.« Den gamle slutter saa sin Beretning med en Forban­ delse over »Fortuna« og den ny Gade, der nu skærer sig tværs igennem den forsvundne Id y l1). VI. Alle disse Kalamiteter havde dog ikke berørt Børre- sen og hans Beværtning. Forretningen florerede, og »Søens Gave« voksede. Det var ikke »Fortuna«s Skyld, at han — efter i 20 Aar at have været »Dyrehaven«s Midtpunkt — følte sig træt og den 20. December 1869 solgte hele sin Bedrift til Tømmermester Ibsen. De 50 Rdlr., hvormed han i 1852 betalte Aadselspladsen, havde baaret gode Renter. Købesummen er i 1869 vokset til 4000 Rdlr. Børresens senere Skæbne er os ikke bekendt; han forsvinder med Salgsaaret af Københavns Vejviser, og i hans gamle Beværtning, der nu har faaet Nr. 24 paa Sibbernsvej, afløser den ene Værtshusholder den anden. Selv efter at Øresunds kemiske Fabrikker i 1878 har købt Ejendommen, føres Forretningen videre, men efter alt at dømme dog under stadig beskednere Former. Den sidste Vært var en gammel Holstener, en forhenværende Glaspuster F l e k k e n s t e i n . Han vankede omkring i det lave, skrøbelige Hus med en højrød Kalot paa Ho­ vedet og snakkede et Blandingssprog af Tysk og Dansk med sine Gæster, der nu ingenlunde som paa Hertz’s Tid var absolut »reputerlige Folk«. Og der var intet Spor af

J) 111. Tidende XXV. 1288