HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

70

De fattiges Dyrehave

den gamle, romantiske Folkepoesi tilbage, da Bødker­ mester C. Kønig i 1896 lejede Huset og gav det den g run ­ dige Istandsættelse, der nu har omskabt det til det kønne og hyggelige Hjem, det er. Ved Kønigs Fødselsdag (1915) skrev Løjtnant Jacob Rasmussen et Lykønskningsdigt, hvis to første Vers meget smukt fremmaner Billedet af det gamle Værtshus: Ved Vejens Knæ, i Poplers Læ der laa, nær Hækken, lidt tilbage, et lTlle Hus, hvor Sus og Dus

holdt til i længst forsvundne Dage. Et Værtshus kun med Have bag, med Skodder for hvert Vindusfag, med grønne Mos paa røde Tag og Flaget paa en gammel Stage. I Stuen lav med Vandringsstav i Haand kom raske Haandværkssvende, og stærke Ord faldt tit ved Bord, i Spil kan Lykken sig jo vende. Mens ude hørtes Storm ens Brus, sad Søfolk i det lune Hus, de flittigt tøm te fyldte Krus, og der blev spundet mangen Ende.

VIL Om »De fattiges Dyrehave«s sidste Aar fortæller Bødkermester Kønig, at efter at de pænere Borgerfolk havde forladt det raserede Forlystelsessted, samledes der­ ude et nyt Publikum, hvis faste Stok dannedes af Øre­ sundskystens tre mest tvivlsomme Folkefærd: Sandgra­ vere, Stenfiskere og Kadrejere. De to første har Ord for mere at fiske paa Land end i Vand, men selv med denne Amfibienatur ha r de dog været rene Engle i Sammenlig-