HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

72

I)e fattiges Dyrehave

men som er et Svin med sine Garn, kan li’saa godt straks give sig til at kadreje og stjæle Tovværk.« I Reglen har Kadrejerne dog været raske Folk, dum ­ dristige Vovehalse, og de handlede somme Tider med større Ting end Tovender. En Kadrejer skulde kunne udføre et Kunststykke, som ikke enhver Fisker turde indlade sig paa: For i rette Øjeblik at gribe den Trosse, der k a ­ stedes ud til ham, maatte han med sin Baad i yderste Øjeblik glide klos forbi Stævnen paa det sejlende Skib. Trossen kastedes ud paa den modsatte Side, hvorfra Kadrejeren kom; gik han forbi, før det rette Tidspunkt var inde, drev Skibet fra ham, kom han et Øjeblik for sent, sejlede det ham i Sænk. Der skulde baade Kløgt og Koldblodighed til at gøre en »Kadrejvending«. Naar den ene af Parterne slap sin Ende af Trossen, var Fo rre t­ ningen forbi, og saa overlod man Kontraparten til hans egne Følelser, naar han opdagede, at der var mere Vand end Brændevin i Ankeret, eller at den nedkastede Sejl­ dugsrulle indvendig var opgnavet af Rotter. Toldvæsenet havde sine store Besværligheder med at kontrollere Kadrejhandelen, og Generaltoldkammeret hav­ de stadig et vaagent Øje med Baadene. Paa Bornholm, hvor Kystforholdene maaske gjorde det særlig vanskeligt at forebygge Smugleri, havde man set sig nødsaget til at træffe særlige Forholdsregler. I en Skrivelse fra General- toldkammeret af 20. September 1845 til Amtmanden paa Bornholm fastsættes Bestemmelser for de Former, hvor­ under Kadrejhandel maa finde S te d 1): For ikke helt at berøve en fattig Befolkningsklasse sin Næringsvej »til­ lades det indtil videre, at de Kystboere, der ingensinde er antrufne i Overtrædelse af Toldanordningerne og øn ­ sker at befatte sig med denne Handel, maa inden hvert Aars 15. November derom gøre Anmeldelse for vedkom­ mende Toldopsyn i det Tolddistrikt, hvor de er hjemme- *) Sagen findes i Rigsarkivet under Journ. Q (1863) 2863.