HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Vartovs Kilde ved Strandvejen 83 Kilde ved Strandvejen blev derfor efterhaanden til Set. Hans’s Kilde, og saaledes kaldes den f. Eks. i Dr. J. C. Langes »Lære om de naturlige Vande« i 1756. Men ogsaa dette Navn blev fortrængt af et andet, som sluttelig blev det eneste brugte. Det var Navnet Vartovs Kilde, som vel oprindelig stammer derfra, at Kilden kun laa et Par Hundrede Skridt fra Gaarden Gammel Vartov paa Strandvejen, men som den siden bar med saa meget større Ret, som der ved Kilden var opstillet en Fattigblok, hvis Indboid -—- de kildesøgendes milde Gaver — tilfaldt Lemmerne i Vartovs Hospital. Navnet Vartovs Kilde fore­ kommer allerede i en latinsk Disputats fra Aar 1707, der nævner Vartovs Kilde sammen med Helene Kilde og en Kilde ved Helsingør1). Og det bruges ligeledes af Pro­ fessor C. F. Wadskiær, der opregner 13 undergørende Kilder i Danmark og som den første af dem nævner Vartovs Kilde uden for Ø sterport2). Kildens Ry for helbredende Kraft — eller for at af­ give særlig sundt og godt Drikkevand — har maaske ikke været helt ufortjent. Den før nævnte Dr. J. C. Lange har undersøgt Vandet i den, og hans Analyse gav til Re­ sultat, at det indeholdt Strandsalt, alkalisk Jord og lidt Selenites (svovlsur Kalk), hvilket altsammen var gode Restanddele. Videre siger han om Vandet i Set. Hans Kilde: »Naar det bliver destilleret, saa har det overgaa- ende Vand en græsagtig Lugt og nogle fedagtige smaa Dele, hvilke svømme omkring deri, ligesom det ellers sker, naar man trækker Vandet ud af Græs, Vejbredblade eller andre deslige Urter. Men dette afdestillerede Vand gør ingen Forandring hos Violsaft, ej heller kunde jeg ved andre Prøver udbringe noget vist om nogen besynderlig Egenskab i dette fint lugtende Væsen.« Og idet han klas­ sificerer alle de Sundhedskilder, han har undersøgt, sætter x) Magnus Husum: De templi Kippiugensis origine, S. 3. 2) W ielandts Nye Tidender 1740, S. 179. 6*