BrandmandenIFortidOgNutid_1948

dede det paabegyndte Samarbejde, der før Krigen vel nærmest havde givet sig Udslag i nordiske Brandmænds Studiedage, til ogsaa at starte en faglig Udveks­ ling af Kolleger mellem de respektive Lande. For Københavns Vedkommende blev der arrangeret Udveksling af Kolleger med Oslo, saaledes at der hvert Aar udveksledes 2 Gange med 4 Kolleger hver Gang i en Maaned, hvor man saa gik ind i Vagterne og i den almindelige Styrke. T il dette Arrangement fik man velvillig Støtte fra de respektive Brandvæsener og Kommuner. Ogsaa fra Frede­ riksberg og Gentofte kom der et Udvekslingsarbejde i Gang med Byer af til­ svarende Størrelse i Norge og en enkelt i Sverige. Naar der ikke kom en større Udveksling i Gang med Sverige, skyldtes det de store Valutavanskeligheder. Og samtidigt med disse Arrangementer kom ogsaa hurtigt Studiestævnerne igang, hvilket imidlertid er omtalt andet Sted i Skriftet. Og hvad blev saa Slutresultatet af disse 5 Aars Krig for Brandmændene, med det forøgede Arbejde, større Faremomenter, betydeligt nedsatte økonomiske Forhold og forringet Levefod? Naar man nu bagefter har faaet Tingene lidt paa Afstand og kan se mere objektivt paa dem, maa det vel erkendes, at Tiden efter den anden Verdenskrig for Brandmændene i Flovedstaden har været præget af Skuffelser paa mange Omraader. Nok fik man forholdsvis snart Lønningerne reguleret til et mere passende Niveau, men paa mange andre Omraader bragte Freden ikke de idylliske Tilstande, som man —maaske nok i utidig Optimisme

Ruinerne af ..A p o llo teatret“ , schalburteret den 19. Januar 1945.

262