BrandmandenIFortidOgNutid_1948

jektiler, men Natten mellem den 4. og 5. September, der betegnes som »den rædsomste Nat i København«, blev Frue Kirkes Spir ramt af en Raket og kom i Brand. Taarnet faldt og antændte de tilstødende Huse. Brandmandskabet, der var ganske udmattet, maatte nu give op — ogsaa paa Grund af Tab ved saarede og døde samt Ødelæggelser af Materiellet —og Byen blev overgivet. Bran­ den blev først stoppet den 7. September, og da var 300 Ejendomme brændt, og 1500 beskadigede ved Beskydningen. Brandkorpset, der ved denne Lejlighed talte 13 døde og 32 saarede, fik imidlertid kun hædrende Omtale. I en af Datidens Bedømmelser hedder det saaledes: »Brandkorpset, dette Korps, der i Fred og Fejde, Nat og Dag, maa være paa Færde og vove Liv og Lemmer for Medborgernes Sikkerhed, viste i denne Rædselsnat en Rask­ hed og Mod, der tilvejebragte det den kommanderende Generals særdeles Taksigelse. Ved Broernes Antændelse, ved Frue Kirkes Brand, hvor Bomber og Granater haglede ned mellem Brandfolkene, viste de en Koldblodighed, en Anstrengelse, der var det dan­ ske Borgernavn værdigt.« Trods de svære Tider, der fulgte for det ribbede, krigshærgede og plyndrede Danmark, drøftedes stadig nye Forbedringer af Brandkorpset, og ved et Regle­ ment af 1. Maj 1818 gennemførtes en Del Forbedringer. Reglementet siger bl. a., at Brandkorpsets Bestemmelse var, »saavel at virke til udbrudt Ilds hastige Slukning og de brandlidende Personers Redning som at deltage i alle de Foranstaltninger, der sigter til at forekomme lids Udbrud.« Overkomman-

Gammel Sprøjte fra 1819 i Kørestilling.

56